José Mourinhos entré i Manchester United betyder, at han nu deler by med sin værste rival fra sin æra i Real Madrid, Pep Guardiola, der tiltræder i Manchester City.
Og udsigten til at få de to modsætninger til at kæmpe om herredømmet i Manchester - og Premier League bliver mødt med forventningen om et galaktisk person-sammenstød.
Da José Mourinho første gang blev manager i Chelsea lancerede han sig selv som 'The Special One.' Da han vendte retur kaldte han sig 'The Happy One.'
Han truer med at blive 'The Boring One' i Manchester United bedømt på sine meldinger i forhold til Guardiola fremsat i Portugal tirsdag.
Mourinho klar til United-udrensning: Rekordindkøb på vej
- I to år befandt Pep og jeg os i en liga, hvor mesteren ville blive enten mig eller ham. Real Madrid eller Barcelona, sagde han til en flok træner-aspiranter, der var blevet færdige med deres uddannelse.
- I sådan en situation giver det mening at tage de individuelle opgør, fordi det kan påvirke tingene. Hvis jeg fokuserer på ham og Manchester City i Premier League, og han fokuserer på mig og Manchester United, så vil nogle andre vinde ligaen, vurderede José Mourinho.
Vurderet på José Mourinhos tidligere eskapader, så taler sandsynligheden for, at han ikke kan holde sig fra at stikke til Pep Guardiola.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.