Mourinho brokkede sig over fans: Klubben overvejer sær løsning

Manchester United overvejer at uddele sangtekster for at få mere gang i Old Trafford, skriver The Times

Ganske få steder er det obligatorisk, at man får stukket en sangbog i favnen. I kirken for eksempel. Eller inden dansen om juletræet 24. december.

På fodboldstadioner derimod forventes det, at man kan skråle med på slagsangene uden en manual, men det vil man muligvis gøre op med på et af verdens mest berømte stadioner.

Ifølge normalt velunderrettede The Times overvejer Manchester United nemlig at uddele sangtekster til tilskuerne for at få mere liv på tribunerne. Enten når folk går ind på stadion eller ved at trykke teksterne direkte i kampprogrammet.

BBC skriver, at det er fans, der har foreslået ideen, og at Manchester Uniteds lovede at se nærmere på sagen, men det engelske medie anser det dog som usandsynligt, at det ender med en sådan løsning.

Alternativt kan løsningen blive at lægge sangene på klubbens hjemmeside, hvor knap så loyale tilskuere kan øve sig lidt på forhånd. Som en slags lektier.

Mourinho klager
Manager José Mourinho har ved flere lejligheder klaget over, at der er for stille blandt de godt 75.000 tilskuere, som ofte fylder Old Trafford til bristepunktet.

En af forklaringerne har hidtil været, at 'Drømmenes teater' tiltrækker et hav af turister, som ikke kommer ofte nok til at kunne sangene udenad. Og det er altså her, sangteksterne kommer ind i billedet.

Fansene overvejer ifølge BBC også at kigge mod Tyskland og Italien, hvor stemningen i stor udstrækning orkestreres af enkelt fans med megafoner og instrumenter.

Ligesom vi kender det fra Danmark, hvor trommer og megafoner efterhånden er fast inventar på de danske Superliga-stadioner.

Ifølge The Times' oplysninger vil Manchester United lave en rundspørge blandt klubbens fans for at danne sig et nærmere indtryk af behovet for eventuelle tiltag i forhold til at løfte stemningen på Old Trafford.

José Mourinho er ikke altid lige imponeret over tilskuernes lydniveau på Old Trafford. Foto: AP
José Mourinho er ikke altid lige imponeret over tilskuernes lydniveau på Old Trafford. Foto: AP
 

Se også: Mourinho skuffet over egne fans: 'Giv mig en forklaring!'

Se også: Så er det bekræftet: Zlatan skal til USA

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean har overrasket positivt. Foto: Asanka Brendon Ratnayake/AP Sport og Spil Katten ude af sækken: Hvad Haas' superdag egentlig betyder

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere