- Mourinho er åben

Tottenham er ikke afvisende over for at hente Christian Eriksen 'hjem', men danskerens løn er den helt store udfordring

Meget peger på, at Eriksen er fortid i Inter, når transfervinduet lukker, men hvor ligger danskerens fremtid? Video: Discovery Networks Danmark

Selvom Christian Eriksen fik chancen fra start i Inters pokalkamp onsdag mod Fiorentina, peger alt stadig i retning af, at danskeren er at finde i en anden klub, når transfervinduet smækker i 1. februar.

Spørgsmålet er, hvor Eriksen skal forsøge at kickstarte karrieren forud for EM til sommer.

Den anerkendte og normalt velorienterede transferjournalist Fabrizio Romano bekræfter, at en returbillet til det nordøstlige London er på tegnebrættet. Omend der er store udfordringer.

- Tottenham og Inter har ikke været i direkte kontakt om Eriksen, men en mellemmand forsøger muligheden, fordi han ved, at Jose Mourinho er åben i forhold til at få Christian Eriksen tilbage til Tottenham, fortæller Fabrizio Romano i Tottenham-podcasten 'Last Word On Spurs'.

Og interessen er angiveligt gengældt fra Christian Eriksen.

- Ja, han er åben. Han vil være glad for at vende tilbage til Tottenham, svarer Fabrizio Romano på værtens opfølgende spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet..

José Mourinho understregede flere gange, at Christian Eriksen agerede professionel, selvom han ville væk fra Tottenham sidste vinter. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
José Mourinho understregede flere gange, at Christian Eriksen agerede professionel, selvom han ville væk fra Tottenham sidste vinter. Foto: Rui Vieira/Ritzau Scanpix
 

Ifølge journalisten er der tale om en mulig lejeaftale gældende frem til sommer - dog med én vanskelig hurdle.

- Det store problem er Christian Eriksens løn. Han fordoblede nærmest sin løn, da han tog til Inter. Nu tjener han omkring otte millioner euro (60 millioner kroner, red.) efter skat pr. sæson, så derfor er det meget kompliceret for Tottenham at gå efter Christian Eriksen, siger han og understreger, at det er stilhed før stormen med Eriksen.

- Der er et godt forhold mellem de to klubber, så jeg vil holde øje med Christian Eriksen den sidste uge af vinduet. Ikke kun til Tottenham, men også mange andre klubber, for jeg ved, at folk arbejder på at få ham væk fra Inter.

Christian Eriksen nåede 305 kampe for Tottenham inden skiftet til Inter sidste vinter.

Christian Eriksen og Kasper Junker er to af de danske spillere, der håber at finde en ny klub i transfervinduet. Foto: Alberto Lingria/Ritzau Scanpix og Mats Torbergsen/ NTB/Ritzau Scanpix Dansk fodbold Danske stjerner i højt transfer-spil

Christian Eriksens klubskifte til Inter gjorde ham til Danmarks bedst betalte sportsstjerne, men på det sportslige plan har der ikke været meget at glæde sig over. Foto: Reuters/Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Sport De tjente mest: Kong Christian på tronen

47 kommentarer
Vis kommentarer