Danny Rose er røget ud i kulden hos Tottenham. Den engelske venstreback har ikke en gang været i truppen til klubbens seneste kampe mod Middlesbrough og Watford.
Det har ført til frustration fra venstrebackens side, og det kom til udtryk ved Tottenhams seneste træning ifølge DailyMail.
Tottenham-manager José Mourinho hev Danny Rose til side for at forklare situationen, men den er ikke faldet i god jord hos spilleren.
Samtalen, der skulle være startet med gode intentioner, endte ud i en omgang med hævede stemmer, og øjenvidner beskrev det som en situation, der hurtigt eskalerede. Det har været småt med støtte fra holdkammeraterne, Daily Mail fortæller, at en del af dem skulle være frustrerede over Danny Roses opførsel og bebrejder ham for, at konfrontationen eskalerede.
Offentligt har José Mourinho forklaret de to fravalg med, at Danny Rose var skadet, men det skulle englænderen ikke være enig i.
De to var tæt på at krydses allerede i 2017, da Danny Rose ytrede sit ønske om at forlade Tottenham, og Manchester United med José Mourinho som manager lignede den mest sandsynlige destination.
Ligesom Christian Eriksen gjorde det i sommer, havde han dengang sat sine håb op efter et klubskifte, men desværre for ham blev skiftet ikke til noget, og han måtte siden undskylde. Englænderen har siden været præget af skader, hvorfor Tottenham skulle have forsøgt at få ham solgt.
Rose er dog siden gået i den anden grøft og minder i stedet klubben om, at han er der, helt indtil kontrakten udløber i sommeren 2021.
- I januar kommer I nok til at høre noget om min fremtid, men jeg kan fortælle lige nu, at jeg skal ingen steder, før min kontrakt er udløbet, sagde Danny Rose til Daily Mail tidligere på sæsonen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.