Mourinho med nedslående United-melding

Stjerner på stribe har været kædet sammen med et skifte til Manchester United de seneste uger, men lige inden vinduet smækker i, fortæller José Mourinho, at han ikke forventer køb af flere spillere

Premier Leagues transfervindue er nu lukket. Få et overblik over handlerne her.

Lazio-stjernen Sergej Milinković-Savić har været nævnt. Der gik rygter om Bayern Münchens forsvars-profil Jerome Boateng.

Spekulationerne florerede om den engelske VM-helt Harry Maguire. Og Colombias overraskende topscorer ved slutrunden, Yerry Mina, var angiveligt også på blokken.

Listen over mulige nye navne i Manchester United har været lang denne sommer. Men på transfervinduets sidste åbningsdag i England skal man ikke forvente, at nogle af de nævnte stjerner dukker op på Old Trafford.

Den engelske storklub skal angiveligt ikke foretage sig yderligere på markedet. Det er den kedelige melding fra United-manager José Mourinho, som dermed må skuffe de af klubbens tilhængere, der havde håbet på et transfer-brag i 11. time.

- Ud fra den information, jeg har fået, er svaret nej, fortalte Mourinho, da han på et pressemøde blev spurgt om, hvorvidt han forventede at få flere nye spillere i folden inden lukketid.

Holder oplysningerne stik, må José Mourinho dermed tage til takke med tre nye tilgange forud for en sæson, hvor han i forvejen har beklaget sig over, at VM-slutrunden har skabt meget uro i forbindelse med forberedelsen.

Mest bemærkelsesværdig er aftalen med brasilianeren Fred, der kom til fra det ukrainske storhold Shaktar Donetsk i begyndelsen af juni. Han skal sammen med teenageren Diogo Dalot og den rutinerede målmand Lee Grant forsøge at etablere sig som nye ansigter på Old Trafford.

Listen over spillere, der har forladt United i dette transfervindue, er anderledes lang. Hele 15 aktører er foreløbig smuttet, omend der i fire tilfælde er tale om en lejeaftale.

Daley Blind (Ajax) og Michael Carrick (indstillet karrieren) er de mest iøjnefaldende farvel'er.

Se også: AaB opruster: Henter angriber i Bundesligaen

Se også: Kæmpe gevinst: Superliga-stjernen ryger til Spanien

Fodboldagenten Mikkel Beck har forhandlet med nogle af de største klubber i verden. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Her er Mikkel Beck i dag: Fra landsholdsdarling til superagent

John Sivebæk var Thomas Gravesens agent, da han blev solgt til selveste Real Madrid. Foto: Ernst Van Norde Sport og Spil Sagde nej til Real Madrid: Sådan er det gået John Sivebæk

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere