Mourinho om Bale: - Har fundet psykologiske ar

Tottenhams manager taler om Gareth Bales opblomstring og også om, hvad der kan have gjort, at han tidligere ikke har præsteret

Bale sprudler igen i Tottenham. Foto: Julian Finney/Ritzau Scanpix
Bale sprudler igen i Tottenham. Foto: Julian Finney/Ritzau Scanpix

Den walisiske stjerne er begyndt at finde sig selv igen i Tottenham efter en skuffende sidste tid i Real Madrid med skader og en del tid på bænken, når han var klar.

Søndag scorede Gareth Bale to gange for Spurs i 4-1-sejren over Crystal Palace.

Han har i de seneste to hjemmekampe scoret hele fire mål for London-klubben.

- Jeg er meget glad. Han er en fantastisk spiller, og jeg er så glad for at arbejde med en spiller som ham, siger José Mourinho til BBC.

- Jeg har fundet psykologiske ar hos ham. Når du har et par sæsoner med masser af skader, tror jeg ikke, det handler om de muskulære ar, men de psykologiske ar - det bringer frygt og ustabilitet.

- Der er et øjeblik, hvor du arbejder meget godt, og alle omkring dig giver alt, hvad vi kan give, der er et øjeblik, hvor den psykologiske barriere skal brydes. Og han brød den. Det var ham, ikke os. Vi støttede bare.

Walisieren har bombet fire mål ind i de to seneste hjemmekampe. Foto: Clive Rose/Ritzau Scanpix
Walisieren har bombet fire mål ind i de to seneste hjemmekampe. Foto: Clive Rose/Ritzau Scanpix
 

Hovedpersonen selv glæder sig over den gode form.

- Jeg ville ikke være kommet (tilbage til Tottenham, red.), hvis jeg ikke troede, jeg kunne bidrage. Det har taget tid, men det er virkeligheden med fodbold og min krop. Jeg har det godt nu. Forhåbentlig kan jeg forsætte, siger Bale.

Bale og Tottenham er med i en tæt kamp om top-4 i Premier League, hvilket indløser en CL-billet.

Han er lejet i Real Madrid resten af sæsonen.

Håber på FCM-chok

Efter officiel advarsel: - Jeg lod mig nok bare rive med

FCM's stjernekeeper rasende efter bænkplads

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby