Spanske medier: Barcelona har fyret Valverde
Det har været et efterår med svingende præstationer for Christian Eriksen, og det er ikke blevet mere stabilt for danskeren i starten af det nye år.
Det er heller ikke gået forbi næsen på Tottenhams manager José Mourinho.
- Hvis du spørger mig, om det er den bedste udgave af Christian Eriksen, så må jeg være ærlig og sige nej, fortæller José Mourinho på et pressemøde inden omkampen mod Middlesbrough i FA Cuppen ifølge NBCSports.
José Mourinho har også forståelse for, at Eriksen er i en situation, hvor det kan være udfordrende at præstere. Senest har danskeren haft det svært i kampen mod ligaens ubestridte tophold.
- Jeg er ikke idiot. Jeg ved godt, at en spiller i hans situation ikke præsterer på højeste niveau, selv hvis han vil det. Jeg synes nok det samme som journalisterne synes, og det samme som fansene synes. Han havde ikke en rigtigt god kamp mod Liverpool. Det må jeg være enig i, siger Tottenham-manageren.
Danskeren rygtes væk fra Tottenham, men et skifte må i hvert fald vente til efter kampen mod Middlesbrough 14. januar.
- Han spiller i morgen (mod Middlesbrough red.). Efter den har vi en kamp på lørdag og måske spiller han igen om lørdagen, siger Mourinho på pressemødet ifølge BBC.
Der har været mange spekulationer om Christian Eriksens situation, da han i sommer afviste at forlænge sin kontrakt med håb om nye udfordringer. Det blev som bekendt ikke til noget skifte i sommer, og spekulationerne er kun taget til siden da.
Et skifte til Inter i den italienske Serie A er i øjeblikket den klart mest sandsynlige destination, hvis danskeren skulle skifte klub i januar-vinduet.
Tæt på en aftale: Italien kalder Eriksen
På pressemødet talte Mourinho ikke udelukkende negativt om Christian Eriksens præstationer, men nævnte to stærke præstationer fra danskeren i slutningen af 2019.
Portugiseren fremhævede kampene mod Olympiakos og Norwich, hvor danskeren var med til at hive Tottenham tilbage i kampen fra en tabende situation med henholdsvis assist og mål.
Tilbage i FCK med forsinkelse: - Jeg har fortrudt det lige siden
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.