Mourinho om utilfreds verdensmester: Her er sandheden

José Mourinho afviser, at han på noget som helst tidspunkt skulle have været i heftige skænderier med den franske stjerne Paul Pogba

Manchester United-manageren mener, at alt er i skønneste orden mellem ham og den franske superstjerne. Foto: TV3 Sport
Manchester United-manageren mener, at alt er i skønneste orden mellem ham og den franske superstjerne. Foto: TV3 Sport

Forholdet mellem Mourinho og Pogba har til tider set noget hårdtprøvet ud.

Selvom det engelske transfervindue smækkede i for over en uge siden, svirrer det stadig med rygter i de engelske aviser om et muligt Paul Pogba-exit i Manchester United.

Den franske superstjerne skulle angiveligt være rasende over, at han ikke fik lov til at skifte til FC Barcelona denne sommer - både på sin agent Mino Raiola og på manager José Mourinho, som han skulle haft et kæmpe skænderi med forleden.

Maner rygter i jorden
I kølvandet på Uniteds 2-1-sejr over Leicester i weekenden, hvor Pogba i øvrigt scorede på et straffespark mod Kasper Schmeichel, var franskmanden meget kryptisk i sine udtalelser.

- Der er sket ting, som jeg ikke kan snakke om, for ellers får jeg en bøde, svarede Pogba blot til spørgsmålet, om han er glad i Nordengland ifølge det engelske medie Sky Sports.

Flere engelske medier har derfor spekuleret i, at José Mourinhos forhold til Paul Pogba aldrig have været dårligere, men det går Manchester United-manageren nu selv ud og afviser. Faktisk har det aldrig været bedre, fortæller han på pressemødet forud for weekendens kamp mod Brighton:

- Jeg har aldrig været gladere for Pogba. Sandheden er, at vi har arbejdet sammen i to år og et par uger nu, og jeg har aldrig været så tilfreds med ham, som jeg er nu. Det er sandheden. Jeg kan simpelthen ikke forlange mere fra ham. Han kom her i sidste mandags, trænede i tre dage, og jeg bad ham om hjælp til en vigtig kamp for os, da vi havde problemer med holdet. 

Artiklen fortsætter under billedet..

Kaper Schmeichel kunne intet stille op, da Pogba sikkert sparkede Manchester United på sejrskurs allerede efter tre minutter på et straffespark. Foto. Ritzau Scanpix/Andrew Boyers
Kaper Schmeichel kunne intet stille op, da Pogba sikkert sparkede Manchester United på sejrskurs allerede efter tre minutter på et straffespark. Foto. Ritzau Scanpix/Andrew Boyers

Stop med at lyve
Paul Pogba har flere gange fået kritik for ikke at være lige så afgørende for Mourinhos tropper, som han er for det franske landshold, han hjalp til verdensmesterskabet tidligere på sommeren.

Den portugisiske manager har før udtalt, at det skyldes forskellige spillestile, men efter Premier League-kampen mod Leicester havde han kun roser tilovers for sin kaptajn.

- Han hjalp, og han gjorde det fremragende - i flere minutter, end vi kunne forlange af ham. Han siger bagefter, at han gør det for fansene og holdet, og det er præcis det, jeg vil se. Han giver mig alt det, som jeg forlanger af mine spillere. Han arbejder hårdt, spiller godt, og han gøre det for fansene og holdet. Jeg vil gerne have, at han spiller, og at han spiller godt, siger Mourinho.

Efterfølgende langer han ud mod medierne, som han mener, forsøger at finde kontroverser, hvor der der ikke er nogen.

- Men jeg bliver nødt til at sige noget. Skriv, hvad du vil om ham, skriv, hvad du vil om mig, men vær venlig at lade være med at fortælle løgne. Stop med at sætte ham i en situation, hvor folk får en idé om, at han ikke er en høflig, ung mand, hvilket han er, siger Mourinho og fortsætter:

- Han er en god fyr, og han har aldrig været oppe at skændes med mig. Vi har aldrig haft en fjendtlig udveklsing af ord, lyder det fra Mourinho.

Den portugisiske manager tilføjer desuden, at Paul Pogba igen kommer til at starte inde, og at han igen vil komme til at gøre det som Manchester United-anfører.

Se også: Hård kritik trods åbningssejr: I ødelægger Manchester United

Se også: Schmeichels skrækstart: Sænket af verdensmester!

Se også: Utilfreds Mourinho: Kald mig cheftræner - ikke manager

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere