Mourinho provokerer i nyt job

Den tidligere træner for Chelsea og Manchester United har ikke meget tilovers for sine gamle klubber

Mourinho er sjældent bleg for at give sin mening til kende. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Mourinho er sjældent bleg for at give sin mening til kende. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

- Der er fire hold, der kan vinde Premier League: Manchester City, Tottenham, Liverpool og Manchester Citys B-hold.

Sådan udtalte en kæk José Mourinho på sin første arbejdsdag som ekspert på Skysports.

Dermed udelader han altså sine gamle klubber, Manchester United og Chelsea, i titelræset.

Mourinhos favoritter til titlen spillede fredag og lørdag. Søndag var den portugisiske træner i drillehumør. Her sagde han i studiet hos Sky, at nærmest lige meget, hvad der kom til at ske i løbet af dagen, ville søndagsholdene ikke have mulighed for at vinde titlen.

Tillid til ny træner
Mourinho udviste dog tillid til den nye træner i Chelsea, Frank Lampard.

- Med Frank på plads har Chelsea ikke købt spillere... de har købt tid, vurderede den tidligere Chelsea-træner.

Portugiseren ser Chelsea slutte som nummer 4. Presset er dæmpet en smule på holdet, efter der blev nedlagt et transferforbud.

Søndagens tjans som ekspert var Mourinhos første som ekspert på Skysports hold. Han har stået uden job siden han brød med Manchester United i december sidste år.

- Han bibringer meget viden og har mange stærke meninger under udsendelserne, skriver Sky om deres nye ekspert ifølge Nettavisen.

Se også: Chelsea ydmyget: Rashford førte an i snitter

Se også: Ih du milde: 11 PL-klubber slog rekord

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere