Mourinho revser kampprogrammet i England

José Mourinho forventer ingen hjælp til Manchester United i kampplanlægningen i resten af sæsonen

Mourinho er ikke begejstret for kampprogrammet i England. Foto: AP.
Mourinho er ikke begejstret for kampprogrammet i England. Foto: AP.

Søndag spillede Manchester United sig videre i FA Cuppen med en sikker sejr på 4-0 hjemme mod Wigan fra næstbedste række.

Det betyder, at José Mourinhos mandskab er det eneste tilbageværende engelske hold, som fortsat er i spil til fire titler i denne sæson; FA Cuppen, Liga Cuppen, Europa League og Premier League.

Skulle holdet gå hele vejen i alle turneringerne, venter der 67 kampe frem mod sommerferien, men José Mourinho forventer ikke, at kampplanlægningen kommer til at tage højde for det pressede program.

Ligesom United spillede også Watford FA Cup søndag, og det var helt hul i hovedet, mener den portugisiske manager.

- Jeg kan forestille mig, at vi får nogle dejlige gaver (i forhold til kampplanlægningen, red.), lød det sarkastisk fra Mourinho efter sejren søndag.

- Lige som Watford i dag. De fik en fantastisk gave. De spillede FA Cup i dag (søndag, red.), og de skal spille Premier League på tirsdag.

Den slags planlægning forstår den karismatiske manager intet af.

- Det er til grin. Der blev spillet så mange kampe i går (lørdag, red.). Hvordan kan det så være, at et hold skal spille i dag og så igen tirsdag, spurgte Mourinho retorisk efter holdets sejr.

Ifølge Mourinho burde Watford have spillet FA Cup lørdag for at få mere tid til restitution inden tirsdagskampen, og han forventer, at det samme vil ramme hans hold senere i sæsonen.

- Det er helt åndssvagt. Det gælder ikke kun for Watford. Jeg ved, at mange af disse overraskelser også vil vente os, konkluderede han.

Omkring julen var der også heftig debat blandt flere managere i Premier League, da man mente, at kampprogrammet gav store ulemper for flere hold.

TV: Se Mourinho og Klopp i voldsomt skænderi

Se også: Tidligere FCK-back til lægetjek i Sunderland

Se også: Dolberg om United-rygter: Svært at forholde sig til

Se også: Rivaler vil snyde United for drømmetransfer

Efter en skadespause på seks uger er Philippe Coutinho tilbage i Klopps trup. Sadio Mané er dog rejst til African Cup of Nations. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Liverpool i guldkampen

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere