Jose Mourinho bekræfter, han forventer, at angrebstjernen Zlatan Ibrahimovic forlader Old Trafford til sommer.
Den 36-årige svenskers kontrakt udløber efter denne sæson, og derefter forventer den portugisiske træner, at Zlatan forlader klubben.
- Angående Zlatan tror jeg, at det er hans sidste sæson i Manchester United. Det bliver hans beslutning om han vil stoppe sin karriere eller fortsætte et andet sted.
Ibrahimovic, der har luftet muligheden for at vende tilbage til det svenske landshold, spillede sin seneste Premier League-kamp 26. december, da Manchester United mødte Burnley.
Skade ødelagde opholdet
Siden sidste forår har den store svensker kæmpet med en knæskade, og siden sin tilbagekomst har han endnu ikke nået sit gamle niveau.
- Denne sæson har været svært for ham. Han er ikke skadet, men føler han sig glad, klar og overbevist om, at han kan hjælpe holdet i sin nuværende forfatning?
- Nej, men han er en ærlig fyr og en ægte vinder, der kun ønsker at komme tilbage, hvis han er helt klar.
Selvom det er slut i Manchester United til sommer, så vil Mourinho ikke begrave svenskerens karriere.
- Jeg synes, at han har vundet retten til at tage sin egen beslutning om fremtiden. Han er en fantastisk spiller og har haft en fantastisk karriere.
Spansk fodbold vil have videoafgørelser i næste sæson
Zlatan overvejer comeback til VM
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.