Mourinho tæt på at forlænge med Manchester United

Ifølge engelske Sky Sports er José Mourinho tæt på en ny aftale med Manchester United, der løber frem til 2021

Manchester United er tæt på at forlænge med den portugisiske manager. Foto: Martin Rickett/AP
Manchester United er tæt på at forlænge med den portugisiske manager. Foto: Martin Rickett/AP

José Mourinho ser ud til at forlænge sin tid hos Manchester United. Han er lige nu halvvejs gennem den tre-årige kontrakt, han skrev under på i sommeren 2016, hvor han overtog efter den fyrede Louis van Gaal. Men allerede nu er parterne ved at finde hinanden, således at The Special One bliver på trænerbænken på Old Trafford yderligere to år frem til 2021.

Det er engelske Sky Sports der erfarer, at kontraktforhandlingerne er i fuld gang. Eftersigende har José Mourinhos agent, Jorge Mendes, og Manchester Uniteds ledelse faktisk forhandlet siden oktober.

José Mourinho har i sin tid hos de røde djævle aldrig lagt skjul på, hvor glad han er for at være i klubben. Han er eftersigende særligt tilfreds med den støtte og opbakning, som ledelsen viser ham i forbindelse med køb af nye spillere.

Manchester United er tæt på at forlænge med den portugisiske manager. Foto: Martin Rickett/AP
Manchester United er tæt på at forlænge med den portugisiske manager. Foto: Martin Rickett/AP

Den karismastiske portugiser har da også været den mest succesfulde manager i Manchester United siden den legendariske Sir Alex Ferguson takkede af tilbage i 2013. I sin første sæson formåede Mourinho at føre Manchester United til triumf i både Liga Cuppen, Europa League og Community Shield.

Godt nok blev det kun til en sjetteplads i seneste sæson af Premier League, men dette ser ud til at blive forbedret i år, hvor klubben aktuelt er på andenpladsen. Det er dog med hele 12 point op til bysbørnene fra Manchester City, så Mourinho og Manchester United skal nok kigge andre steder hen, hvis de også skal hive sølvtøj hjem i denne sæson.

Se også: Pas på, Åge! Dansk VM-modstander lurer på stjernetræner

Se også: Medier: Chelsea melder sig ind i kampen om Alexis Sánchez

Se også: Mourinho skærer igennem: Derfor dropper han stjernen

0 kommentarer
Vis kommentarer