Bundholdene i Premier League ligner nogenlunde sig selv efter de første otte runder - og så alligevel.
Udover 'the usual suspects' som Sunderland, Aston Villa og West Bromwich, finder vi også de forsvarende mestre fra Chelsea på en 16. plads med otte point og en målscore på 12-17.
Nej, det har bestemt ikke været Chelseas sæson hidtil, og lørdag eftermiddag blev situation værre, da de blå-blusede tabte 1-3 på hjemmebane til Southampton - på trods af en føring på 1-0.
Katastrofen fortsætter - Chelsea i frit fald
I sidste uge tabte holdet også i Champions League i Porto, så sædet begynder for alvor at blive varmere og varmere under klubbens manager Jose Mourinho.
Den portugisiske manager har dog noget længere snor i Chelsea end andre managere har haft i klubben, men den karismatiske træners fremtid i London begynder at blive mere og mere tvivlsom med de svingende resultater.
Det er han også selv ved at indse - det afslørede et interview med manageren direkte efter nederlaget til Southampton.
Et interview er måske for meget sagt - det var nærmere en monolog, for journalisten nåede kun at stille et spørgsmål i hele 'interviewet', hvor portugiseren derefter ytrede sig i hele syv minutter i træk!
Og der blev ikke sparet på krudtet.
Bekymret Mourinho: Mine spillere har ikke nogen spillelyst
Mourinho rasede over dommeren i kampen, som ikke gav dem et straffe, da der stod 1-1 - og generelt blev alle dommerne kritiseret for, at de ikke tør at dømme til Chelseas fordel i Premier League.
Derefter begyndte den kontroversielle portugiser at snakke om sin egen position. Og der blev snakket meget, tryglet og konstanteret.
- Vi klubben fyrer mig, så fyrer de den bedste manager, de nogensinde har haft, sagde Mourinho blandt andet.
Se det usædvanlige interview i videoen øverst i artiklen - og nedenunder kan du se den straffesparkssituation, som Mourinho rasede over, da Falcao faldt i feltet.