Mourinhos gamle chef: 'Jeg fandt ham grædende i bussen'

Mourinho fremstår ofte som en meget hård mand, men i Inter fandt man også en blød side hos ham

Mourinho er kendt som en dedikeret træner, hvilket efter sigende har taget så hårdt på ham, at det fik ham til at bryde fuldstændig sammen efter en Serie A kamp med Inter. Foto: Ritzau Scanpix
Mourinho er kendt som en dedikeret træner, hvilket efter sigende har taget så hårdt på ham, at det fik ham til at bryde fuldstændig sammen efter en Serie A kamp med Inter. Foto: Ritzau Scanpix

I den italienske Serie A-klub Inter har man ikke vundet det store, siden den nuværende Manchester United-manager Jose Mourinho var i klubben. Det største var Champions League-triumfen i 2010, hvor det også blev til en treble den sæson.

Daværende direktør i klubben Tronchetti Provera husker noget helt særligt fra den sæson med Mourinho i hovedrollen.

Det fortæller han ved Festival dello Sport, hvor han var på scenen med den tidligere præsident i Inter Massimo Moratti, hvor de skiftedes til at fortælle om interessante episoder igennem deres tid i Inter.

Proveras historie tager udgangspunkt i en kamp mod Siena i slutningen af sæsonen, hvor en hård kamp endte med en tæt sejr til Inter. Efterfølgende havde han svært ved at finde Mourinho.

- Han var fuldstændig forsvundet, men til sidst fandt jeg ham grædende i holdbussen, hvor han var helt alene. Han var fuldstændig brændt ud, lyder det fra Provera.

Endelig kan han også fortælle, at holdet var så sejrssikre inden Champions League-finalen mod Bayern, da man allerede inden den kamp havde slået FC Barcelona ud i semifinalen.

Se også: Afgjort i overtiden: Første nedrykker er fundet
Se også: Fodboldkommentator død - kendt fra populært computerspil

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere