Mourinhos mænd smadrede svanerne

Topholdet Chelsea vandt med hele 5-0 i Wales over Swansea, mens Manchester United sled sig til 2-0-sejr over QPR

Chelseas stjernespillere bliver svære at vippe væk fra førstepladsen i Premier League.

I modsætning til flere af forfølgerne bliver manager José Mourinhos mandskab ved med at få fuldt udbytte af kampene mod de mindre klubber i Englands bedste fodboldrække.

Lørdag eftermiddag blev Swansea slået med 5-0 på udebane i et opgør, der hurtigt mistede spændingen.

Se også: Nu forklarer Mourinho sig: Derfor blev jeg væk

Allerede i det første minut kunne Oscar lukrere på en fejlaflevering fra hjemmeholdets Gylfi Sigurdsson, da brasilianeren blev spillet fri og med et velplaceret skud gjorde det til 1-0.

Herefter kværnede gæsterne fra London ellers hen over Michael Laudrups tidligere spillere, der også hjalp til med et utal af fejl. Diego Costa scorede to gange og Oscar endnu en gang før pausen. I anden halvleg fik Andre Schürrle øget til slutresultatet 5-0.

Chelsea-manager José Mourinho åbenmundethed har givet ham nye problemer, og han valgte derfor at sende sin assistent, Steve Holland, til fredagens pressekonference (Foto: AP) Sport og Spil Mourinho – nu med mundkurv

Chelseas forspring til Manchester City på andenpladsen er nu på fem point, inden City søndag tager imod Arsenal.

I feltet lige bag top-to måtte Manchester United kæmpe hårdt for en 2-0-sejr på udebane over Queens Park Rangers.

Dyrt indkøbte Radamel Falcao brændte et stort antal chancer for United, der blev reddet af indskiftede Marouane Fellaini, som efter en time fik listet bolden ind i QPR's mål til 1-0.

Torben Aakjær er fyret som scout i Manchester United. Her fortæller han om, hvordan jobbet var (Foto: Linde Johansen) Sport og Spil Drømmejobbet i United - sådan var det

Hjemmeholdet havde gode muligheder for at tage point over for et rystende usikkert United-forsvar, men det lykkedes gæsterne at slippe af sted fra London med alle tre point.

I slutfasen øgede James Wilson til slutresultatet 2-0.

United overtager midlertidigt tredjepladsen fra Southampton, der senere lørdag møder Newcastle på udebane. Louis van Gaals mandskab er dog hele 12 point efter Chelsea på førstepladsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere