Mystik i storklub: Afslører de kæmpe transfer her?

Et navn i Chelseas webshop har fået fansene til at spekulere på, om en ny spiller er på vej til London-klubben

Han er besat af spillet – Hjulmand om kollega og Chelseau-træner Thomas Tuchel

Sommerens transfervindue er lige om hjørnet, og rygterne omkring spillersalg er allerede begyndt at blusse op.

Champions League-finalisterne fra Chelsea har selv været med til at hælde benzin på transferbålet, da de i løbet af ugen lige pludselig havde Manchester Citys franske venstre back Benjamin Mendy som en valgmulighed i deres webshop.

Det skriver det norske medie nettavisen.no, der har taget et screenshot af London-klubbens hjemmeside. Benjamin Mendys navn er sidenhen blevet fjernet fra menuen igen. 

Så hurtigt glemmer internettet dog ikke, og situationen har fået fans til at spekulere i, om de to engelske giganter allerede skulle have lavet en aftale om et skifte for Mendy.

Benjamin Mendy i en aktion mod Timo Werner. Nu rygtes de til at blive holdkammerater. Foto: Adam Davy/Ritzau Scanpix
Benjamin Mendy i en aktion mod Timo Werner. Nu rygtes de til at blive holdkammerater. Foto: Adam Davy/Ritzau Scanpix
 

Der er dog ikke meldt noget officielt ud omkring en handel, som først kan gå igennem i juni. Inden det skal de to klubber mødes i Champions League-finalen, som spilles i Lissabon 29. maj.

Benjamin Mendy skiftede fra AS Monaco til Manchester City i 2017, hvor prisen dengang skulle have været over 400 millioner kroner.

Det har dog været småt med spilletid for den franske venstre back, der har døjet med skader. I løbet af fire sæsoner er det kun blevet til 49 kampe i Premier League, hvor Mendy har scoret to mål.

I aften kan Chelsea tage sæsonens første trofæ, når de møder Kasper Schmeichel og Leicester City i FA Cup-finalen. Du kan følge kampen live på eb.dk i aften kl. 18.15.