Erling Braut Haaland er havnet i problemer i Norge, hvor medierne har gravet frem, at Manchester City-stjernen, sammen med sin far, Alf Inge Haaland, og rådgiver Egil Østenstad, har oprettet i alt tre firmaer i skatteparadiset Luxembourg.
Det skrev VG som de første.
Ingen af de tre fodboldprofiler har kommenteret på, hvorfor det har været nødvendigt at oprette et selskab i Luxembourg.
Dagbladet har været i kontakt med Alf Inge Haaland og Egil Østenstad, men svaret er ikkeeksisterende.
- Jeg har ingen kommentar til dette, siger Alf Inge Haaland, som også repræsenterer sin søn.
- Nej, siger Egil Østenstad endnu mere kortfattet, da Dagbladet spørger om en kommentar på WhatsApp ...
Skattely?
Med så uklare meldinger og motiver, kan man jo kun spekulere i, om at årsagen måske skal findes i muligheden for at betale langt mindre i skat, end i f.eks. Storbritannien eller Norge.
Luxembourg indtager en sjetteplads på tænketanken Oxifamibis hjemmeside over lande med bedst muligheder for skattely.
Selskaberne bærer navnene Pillage, Pillage 1 og Pillage 2. 'Pillage' er det engelske ord for at 'plyndre' ...
Fodboldmilliardær
Det er også uklart, hvad selskabernes formål er, men 20. februar blev Pillage 3 AS oprettet og blev for nylig registreret i Brønnøysundregistrene i Norge af samme gruppe mennesker.
Her står det oplyst, at 'selskabets virke er køb, salg og investeringer i aktier, værdipapirer, obligationer og andre former for finansielle instrumenter'.
Og Haaland-familien har i hvert fald rigeligt med midler at investere for ...
Kapital skrev i fjor, at Erling Haaland er på vej mod at blive Norges første fodboldmilliardær.
Erling Haaland har en anslået årsindtægt på 244 mio. kr. i Manchester City.
En ukendt FC Midtjylland-spiller eller -ansat har sat sine Superliga-medaljer til salg på nettet. Hør mere i 'Sladderligaen' herunder eller i din podcast-app