Naivt? United-stjerne tror stadig på mesterskabet

Manchester United halter væsentligt efter i Premier League-tabellen, men holdet kan stadig kæmpe med om mesterskabet, mener Henrikh Mkhitaryan.

Manchester United er et presset mandskab i et tæt juleprogram. Holdet er 13 points efter Chelsea på førstepladsen i Premier League, og med en position som nummer seks skal de kommende kampe ende ud i masser af points, hvis drømmen om top fire i denne sæson skal leve.

Det er dog ikke kun top fire, man drømmer om i Manchester United. Her er mesterskabet nemlig stadig i spil ifølgeHenrikh Mkhitaryan, der dog erkender, at det ser svært ud i øjeblikket:

- Mit ønske er, at holdet kommer til at få det bedst mulige år i 2017. Både for alle spillere og for klubbens fans. Jeg håber stadig på en fantastisk sæson, hvor vi kan kæmpe med om alle trofæerne. Manchester United er dog langt efter konkurrenterne i øjeblikket, sigerHenrikh Mkhitaryan til The Times of India og fortsætter:

- Vi har ikke givet op endnu, og vi siger ikke, at vi er ude af kampen om mesterskabet. Der er stadig masser af kampe tilbage, og især i denne tid er der meget, der kan ændre sig. Vi skal gøre vores bedste for at kravle i top fire, mens vi selvfølgelig gerne vil nå langt i Europa League, udtaler United-spilleren.

Manchester United har hentet 30 points i 17 kampe. Mandag møder holdet Sunderland hjemme.

19 kommentarer
Vis kommentarer