Neville: Solskjær får jobbet

Gary Neville har kort før kampstart mod PSG fortalt, at Solskjær snart må få en glædelig besked

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Ole Gunnar Solskjær bliver permanent manager i Manchester United og han får snart besked herom, fortæller hans tidligere holdkammerat Gary Neville. Det beretter norske VG.

Ifølge den tidligere United-spiller vil klubben formentlig offentliggøre det i næste landskampspause.

- Oles resultater indtil videre er nok til at kunne vinde Premier League. Jeg bliver overrasket, hvis han ikke har jobbet i løbet af et par uger, siger han, da han bliver spurgt af Viasat 4's Champions League-reporter Jan Åge Fjørtoft.

Han regner med, at Cup-kampen mod Wolves 16. marts lige skal overstås, og så kan klubben annoncere det.

VG har været i kontakt med Manchester United omkring Nevilles udtalelser, men de fortæller, at der ikke er truffet nogen beslutning endnu.

Neville er overrasket over, hvor godt det er gået for nordmanden, og han regnede egentlig med, at Solskjær blot ville være en slags brandslukker for klubben.

- Det viste sig, at de fandt den bedste manager i verden til jobbet, siger Neville på norsk tv.

Mandag kunne TV2 Norge bringe et interview med hovedpersonen, og her fortalte han, at han kun har kontrakt med Manchester United. Førhen var det ellers forståelsen, at han blot var lejet ud fra Molde.

- Jeg tror, kontrakten er udløbet, og at jeg kun har kontrakt med Manchester United, sagde Solskjær.

Administrerende direktør i Molde FK, Øystein Neerland, melder dog anderledes ud:

- Ole Gunnar er nu ansat i Manchester United, og vil efter planen gå tilbage til Molde etter sæsonen, lød det fra ham.

Det besynderlige er, at Molde i december bragte en artikel på deres hjemmeside om, at Solskjær havde forlænget med tre år, men den var så ikke tilgængelig længere, fortæller TV2 Norge ...

Følg kampen mellem PSG og Manchester United her

Foto: Stine Tidsvilde/Jens Dresling Sport og Spil 'Rigtige venner' - Bech og Seier arbejder tæt sammen

Gravesens Galactico-kammerater fik en overraskelse. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Syv gange Champions League tog røven på os

26 kommentarer
Vis kommentarer