New York Cosmos vil også have Gerrard

LA Galaxy kan møde konkurrence i kampen om Steven Gerrard

Steven Gerrard er i høj kurs blandt de amerikanske klubber. Nu viser New York Cosmos, der allerede har Raul på kontrakt, også interesse. (Foto: AP/Jon Super)
Steven Gerrard er i høj kurs blandt de amerikanske klubber. Nu viser New York Cosmos, der allerede har Raul på kontrakt, også interesse. (Foto: AP/Jon Super)

Det har længe været rygtet, at Steven Gerrard formentlig fortsætter karrieren i LA Galaxy, når han til sommer forlader Liverpool.

Men nu ser det ud til, at den amerikanske vestkyst-klub kan få kamp om den højt profilerede brite. Således lyder det fra New York Cosmos, at man også er interesseret i midtbanespillerens service.

- Hvis Steven Gerrard er interesseret i at spille for New York Cosmos, så er vi helt sikkert interesseret i en spiller af den kaliber.

- Jeg vil dog understrege, at vi på nuværende tispunkt ikke har været i kontakt med Gerrard. Men der er ingen tvivl om, at han er spiller, der giver alt, hvad han har i sig, og det passer godt ind her. Vil intet afvise endnu, siger New York Cosmos-manager Giovanni Savarese til Telegraph Sport.

Se også: Gerrard viste hvor 'Fantastic' han er

Se også: Gerrard taler ud: Rodgers drev mig væk

New York Cosmos, der i 1970'erne havde store profiler som Franz Beckenbauer og Pelé i truppen, hentede tidligere Raul til den amerikanske østkyst, hvilket har gjort indtryk i byen.

- Det var et afgørende skridt for klubben, da vi hentede Raul, da han er en spiller, som hjælper klubben på alle niveauer. Men vi stopper ikke med Raul. Vi vil fortsætte med at forsøge at tilføje profiler til truppen, lyder det fra Savarese.

New York Cosmos spiller i NASL, hvilket er ligaen under MSL, hvor klubber som LA Galaxy og New York Red Bull er at finde. Det betyder dog, at Cosmos ikke er underlagt samme lønloft, som klubberne i MSL er.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere