Newcastle bekræfter: Førstekeeper ude resten af sæsonen

Tim Krul har revet et korsbånd i knæet over, og derfor kommer den hollandske målmand ikke i kamp igen i denne sæson

Den hollandske målman Tim Krul må overvære resten af sæsonen fra sidelinjen. Han har revet korsbåndet over, og da andenmålmand Karl Darlow også er skadet, er situationen meget alvorlig i Newcastle. (Foto: AP)
Den hollandske målman Tim Krul må overvære resten af sæsonen fra sidelinjen. Han har revet korsbåndet over, og da andenmålmand Karl Darlow også er skadet, er situationen meget alvorlig i Newcastle. (Foto: AP)

Som om situationen ikke var slem nok for Newcastle i forvejen, så starter Premier Leagues bundprop ugen med en nyhed af den rigtig dårlige slags. Førstemålmand Tim Krul kommer således til at misse resten af sæsonen med en skade.

Det er klubben selv, der bekræfter skadens omfang via sin hjemmeside. Her fremgår det, at Krul pådrog sig en skade på sit forreste korsbånd i højre knæ i Hollands landskamp mod Kasakhstan i lørdags, og det er altså den skade, der holder ham ude resten af 2015/16-sæsonen.

Det er i sig selv skidt at miste sin suverænt bedste målmand, når man endnu ikke har vundet en ligakamp og ligger sidst i Premier League, og værre bliver det kun af, at andenvalget, Karl Darlow også sidder ude med skade.

Derfor har Newcastle kaldt unge Freddie Woodman tilbage fra lån hos Crawley Town for at agere backup til Rob Elliot, der senest sad på bænken for det irske landshold mod Polen søndag aften

TV: Newcastle ligger sidst og mangler nu begge deres målmænd. Det er et enormt problem, selvom Krul ikke altid er garant for storspil. Se ham begå en graverende brøler og forærer Manchester United tre point i overtiden ved et møde sidste år.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer