Dommeren så ingenting, men tv-kameraerne fangede episoden søndag aften.
Nu risikerer Newcastles topscorer i denne sæson Papiss Cissé at skulle afsone tre spilledages karantæne for tilsyneladende at have sendt Evertons Seamus Coleman i græsset med et albuestød, meddeler det engelske fodboldforbund, FA.
Du kan se albuestødet her:
Forbundet har givet senegaleseren mulighed for at give sin version af hændelsen frem til tirsdag aften.
Ellers vil karantænen begynde med øjeblikkelig virkning. I så fald misser han kampene mod Burnley, Leicester og Chelsea.
Vandt over kræften: Nu gør PL-stjerne comeback
Cissé, der har scoret ni gange i Premier League i denne sæson, gjorde sig også positivt bemærket i kampen mod Everton. Han scorede til 1-1 i Newcastles hjemmesejr på 3-2.