Norge gik amok - nu er han i København

Erling Braut Haaland er angiveligt i København - men kun som en del af sin juleferie, skriver norsk medie

Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Køb adgang til at se VM for klubhold med Liverpool lige her!

De norske og engelske aviser gik mildest talt i selvsving fredag morgen med historien om, at stortalentet Erling Braut Haaland var på vej til Manchester i et fly med sin far for at forhandle de sidste detaljer på plads med den røde storklub i byen.

Det kunne Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, ikke bekræfte på formiddagens pressemøde.

Han fortalte i stedet, at Haaland er på vej til juleferie. Og nu viser det sig minsandten, at den norske bomber er i København.

Det skriver norske Aftenbladet, men det fremgår ikke, om Haaland og hans far - den tidligere Premier League-spiller Alf Inge Haaland - blot skal mellemlande i den danske hovedstad, eller om juleferien rent faktisk foregår i Danmark.

Helt sikkert er det dog, at de ikke er i København for at forsøge at score en kontrakt med en dansk klub.

Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix

Blot 19-årige Erling Haaland har således været efterårets helt store samtaleemne i international fodbold, efter han tog Champions League med storm for sin østrigske klub Salzburg. Otte kasser har han lavet i gruppespillet, og det gør ham til nummer to på topscorerlisten. Kun overgået af Bayern Münchens Robert Lewandowski.

I den bedste østrigske liga står han noteret for 16 mål, og storklubber som Manchester United og Borussia Dortmund sættes kraftigt i forbindelse med en handel allerede i januars transfervindue.

Hvis Manchester United løber af med Haaland, vil det være anden gang, at Solskjær henter sin landsmand. I 2017 skiftede angriberen således fra Bryne til Molde, hvor Solskjær var chef.

Først står den dog på juleferie.

Kenny Dalgish og Liverpool måtte bøje sig for Zico og Flamengo i 1981. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Liverpools VM-forbandelse: Gerrard, Dalglish og Mølby fejlede

Nicklas Bendtner er færdig i FCK, men det er næppe i angrebet, at FC København køber ind til januar. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Kæmpe transfer-overblik: Sådan skal FC København handle

69 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere