Nu bliver skandalekamp afgjort

Manchester United skal spille to kampe på tre dage, efter at der er kommet ny dato for opgøret mod Liverpool

Nu bliver skandalekamp afgjort

Der var vilde optøjer ud foran og inde på Old Trafford søndag eftermiddag

Det udsatte Premier League-opgør mellem Manchester United og Liverpool har fået en ny dato.

Ligaen meddeler onsdag på sin hjemmeside, at opgøret, der blev udsat efter en stadioninvasion søndag, skal spilles 13. maj.

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær udtalte sig onsdag om optøjerne. Det kan du læse mere om her.

Det kom til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politiet. Foto: Ritzau Scanpix
Det kom til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politiet. Foto: Ritzau Scanpix
 

Det betyder, at United får sig nogle særdeles travle dage. Tirsdag aften tager holdet imod Leicester på Old Trafford, og bare to dage senere går det altså løs samme sted mod Liverpool.

Opgøret mod Liverpool skulle være afviklet i søndags, men protester omkring og inde på Old Trafford gjorde, at kampen ikke kunne gennemføres.

Fansene ville vise deres utilfredshed med klubbens ejer, Glazer-familien. Det udviklede sig til voldsomme uroligheder, hvor seks politibetjente kom til skade.

Protesterne er siden blevet kritiseret af den britiske regering.

United var en af medstifterne af den europæiske Super League, som blev punkteret af udmeldelser, blot to dage efter at den var blevet lanceret som en storstilet konkurrent til Champions League.

Manchester United og de øvrige engelske klubber trak sig som de første efter massiv kritik fra fans og andre centrale aktører i fodboldverdenen.

Med fem ligakampe tilbage i sæsonen har Manchester United som toer 13 point op til lokalrivalerne fra Manchester City.

Dermed lever holdet kun i teorien i kampen om det engelske mesterskab, men til gengæld er der fire point ned til Leicester og seks til Chelsea på de efterfølgende pladser.

Manchester United har spillet en kamp færre end de omkringliggende hold.

Søndag måtte kampen udsættes på grund af tilhængerne baneinvasion på Old Trafford. Foto: Ritzau Scanpix
Søndag måtte kampen udsættes på grund af tilhængerne baneinvasion på Old Trafford. Foto: Ritzau Scanpix
 

Liverpool kæmper for at nærme sig top-4, der giver adgang til Champions League, efter et mislykket titelforsvar. Holdet er på syvendepladsen med syv point op til Chelsea på fjerdepladsen.

Du kan læse Peter Schmeichels reaktion på situationen, hvor han langede ud efter 'idioter og ballademagere', lige her.

Læs mere om baneinvasionen på Old Trafford her.