Nu er der nyt om Schmeichels fremtid: 'Det er ikke muligt'

Kasper Schmeichel skal ikke regne med at forlade Leicester, lyder det fra hans manager Claude Puel

Kasper Schmeichel lader til at må blive i Leicester. Foto: ALLOVERPRESS
Kasper Schmeichel lader til at må blive i Leicester. Foto: ALLOVERPRESS

Efter en stærk indsats ved VM i Rusland er Kasper Schmeichels navn jævnligt blevet nævnt i den internationale transfermølle.

Men står det til danskerens chef i Leicester, skal Schmeichel ikke gøre sig forhåbninger om et stort skifte denne sommer.

Det slår Leicester-manager Claude Puel klart i et interview med BBC Leicester.

Franskmanden nægter at give slip på Schmeichel og forsvarsprofilen Harry Maguire, der i øjeblikket bliver sat kraftigt i forbindelse med storklubben Manchester United.

- Jeg er fortrøstningsfuld. Der er meget snak om Harry og Kasper. Men med få dage til, at sæsonen går i gang, er det ikke muligt for os at slippe de to. Jeg er sikker på, vi kan holde dem, fordi vi har brug for dem. Vi har brug for dem til at forbedre os sammen og fortsætte vores rejse, siger Puel til BBC.

Han vil ikke svare direkte på, hvorvidt spillerne er til salg. Men som så mange gange før i fodboldens verden er det altid pengene, der taler i sidste ende.

Puel siger dog, at han helst ikke vil stå med færre profiler, efter han allerede har mistet en af sine største offensive kræfter i dette transfervindue.

- Vi kender til spekulationen om spillerne (Harry Maguire og Kasper Schmeichel, red.). Jeg ved, alle hold leder efter de bedste spillere, men det er vigtigt for os at holde på de bedste spillere, efter vi har mistet Riyad (Mahrez til Manchester City, red.). Det er vigtigt, vi holder sammen på holdet, slår han fast.

Kasper Schmeichel har været i Leicester siden 2011. Han er blandt andet blevet sat i forbindelse med Roma, inden de hentede Robin Olsen, samt Chelsea.

Se også: Nu nedsmelter Mourinho: 'Jeg ville ikke være kommet, hvis jeg var dem'

Se også: Eftertragtet af storklub: Simon Kjær-agent indrømmer interesse

Se også: Stort medie afslører: Schmeichel droppet som storklubs førstevalg

49 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere