Nu er det tæt på

Sky Sports og The Athletic mener at vide, at Christian Eriksen er meget tæt på lave en aftale med Brentford

Foto: Christian Eriksen/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Eriksen/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Flere engelske medier - senest giganterne The Athletic og Sky Sports - skriver søndag, at Brentford er ved at komme helt i mål med at lande Christian Eriksen på en kontrakt, der i første omgang løber seks måneder.

Lige nu skulle klubben være i færd med at undersøge, hvordan hans fysik er efter et halvt år væk fra banen. Danskeren skal også bruge en arbejdstilladelse, men der er ingen stress på, eftersom Eriksen er fri på markedet og altså ikke bundet af transfervinduets regler.

I forhold til de fysiske undersøgelser, så vil den danske playmaker skulle igennem en mere omfattende omgang end andre, fortæller Sky Sports. Det skyldes selvfølgelig hjertetstoppet, som skete for syv måneder siden i Parken.

Klubbens specialister skal efter mediets oplysninger gå grundigt til værks, men det engelske fodboldforbund kommer ikke til selv at undersøge ham - dog vil de gennemgå resultaterne, som Brentford kommer frem til, lyder det.

Lægerne, der skal undersøge Eriksen, skal være medlem af det såkaldte Cardiac Consensus Panel, som bliver ledet af danskerens tidligere læge i Tottenham, Sanjay Sharma.

Thomas Frank Leder danskerkolonien i Brentford. Efter en god start på sæsonen er klubben nu inde i en pointkrise. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Thomas Frank Leder danskerkolonien i Brentford. Efter en god start på sæsonen er klubben nu inde i en pointkrise. Foto: Hannah Mckay/Reuters
 

Eriksen har selv udtalt, at hans hjerte ikke kommer til at være et problem i forhold til at fortsætte karrieren på banen, og i modsætning til Italien er det ikke ulovligt, at spille med en hjerterstarter, en såkaldt ICD-enhed. Det er op til udøveren selv.

Skulle det lykkes at få det hele på plads, så ville Eriksen være den første i Premier League med sådan et apparat. The Athletic fortæller dog, at det ikke er sandsynligt at se Eriksen i aktion lige med det samme - kampen mod Everton 5. februar synes umulig at nå lige nu.

Verdens førende fodboldmedie fortæller desuden, at Brentfords lønstruktur ikke er blevet ødelagt ved at tilknytte Eriksen, der tidligere har været en af de bedst lønnede i Serie A.

Der har været billeder af en fodboldtrænende Eriksen fra Schweiz, og for nylig forlød det, at han trænede med andetholdet i Ajax.

Nu mangler fodboldverden bare at se ham tilbage på det niveau, hvor han hører til.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Papes ambition at være både dyr og dårlig?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+