Nu er Liverpool klar til at smide halv milliard for ny målmand

Ifølge engelske og italienske medier jagter CL-finalisterne AS Romas brasilianske keeper

Alisson meldes på vej til Liverpool. Foto. AP
Alisson meldes på vej til Liverpool. Foto. AP

I den ene ende af banen råder Liverpool over et frygtet og stjernebesat angreb bestående af Mohamed Salah, Roberto Firmino og Sadio Mané.

En trio, der i den forgangne sæson spredte skræk og rædsel både i Premier League og i Champions League.

I den anden står den tyske målmand Loris Karius.

Han spredte også masser af frygt - desværre mest hos tilhængere og holdkammerater, som da han droppede fælt i CL-finalen mod Real Madrid eller senest, hvor han også så umanerligt skidt ud i en træningskamp: Se også: Se hans nye kæmpe brøler: Liverpool-stjernes mareridt fortsætter .

Derfor har både fans og medier skreget på en ny målmand til Premier League-klubben, og nu tyder det på, at Jürgen Klopp har lyttet.

Således skriver en lang række engelske og italienske medier - heriblandt The Guardian og Il Messaggero - at Liverpool tirsdag har smidt et bud på 70 mio. euro - ca. 523 mio. kroner - for AS Romas brasilianske landsholdsmålmand, Alisson.

Et bud, som den italienske klub i første omgang har afvist, fordi man ønsker yderligere 37 mio. kroner for at slippe målmanden, der fik fuld tid for Brasilien under VM i Rusland.  Selv afviser Liverpool at have afgivet et officielt bud, men der er sjældent røg uden ild, og både i begge lande er der enighed om, at Alisson står højt på Klopps ønskeliste.

Derfor vil det høje beløb næppe afskrække Liverpool fra at gøre et seriøst forsøg på at hente den stærke brasilianer. Ikke mindst, fordi klubber som Chelsea, der får brug for en ny målmand, hvis Thibaut Courtois smutter som frygtet, også lurer i kulissen.

Lorius Karius beseglede reelt sin skæbne i Liverpool med sin horrible indsats i CL-finalen. Også selvom klubben efterfølgende hævdede, at han havde spillet med en hjernerystelse. Foto: AP
Lorius Karius beseglede reelt sin skæbne i Liverpool med sin horrible indsats i CL-finalen. Også selvom klubben efterfølgende hævdede, at han havde spillet med en hjernerystelse. Foto: AP
 

Både Courtois og Alisson indgår i en større målmandskarrusel, hvor også FCK's svenske keeper, Robin Olsen, deltager.

Således meldes AS Roma interesserede i Olsen som afløser for Alisson, ligesom han også har været nævnt som mulig andenmålmand i FC Barcelona.

Samtidig kan Real Madrid melde sig ind i kampen om Alisson, hvis det ikke lykkes at hente Courtois i Chelsea, så det er en større kæde af handler, som Alisson kan sætte i gang, hvis han rykker til Liverpool og Anfield.

Hvis brasilianeren skifter, kan han kalde sig verdens dyreste målmand. En titel, der netop nu tilhører legendariske Gianluigi Buffon, der kostede 395 mio. kroner, da han i sin tid skiftede til Juventus i 2003.

Se også: Ydmyget i CL-finalen: Nu bliver han latterliggjort af legenden

Se også: Superstjerne fældet før afrejse: Fængselsstraf spolerer United-turen

Foto: AP Premier League - 17. jul. 2018 - kl. 14:11 Massiv stikpille til verdensmestrene: - Frankrig spillede ikke fodbold

 

50 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere