Nu kommer legende mobbet målmand til undsætning: 'Lad knægten være'

Loris Karius er træt af latterliggørelsen på sociale medier, og en af historiens bedste målmænd bakker ham op efter endnu et drop

Det har ikke været specielt sjovt at være Loris Karius de sidste par måneder.

Liverpool-keeperen dummede sig som bekendt fælt to gange i Champions League-finalen, hvor Liverpool tabte 1-3 til Real Madrid, og siden da er problemerne fortsat for den tyske målmand.

Loris Karius har således fået en rigtig kedelig start på optakten til den kommende sæson. For to uger siden droppede han i en tidlig testkamp mod Tranmere, og i går var den så galt igen i kampen mod Borussia Dortmund, som man kan se i tv-klippet øverst i artiklen. Ligesom klip fra en opvarmning, hvor Karius tabte bolde til højre og venstre inden en træningskamp også gik viralt.

Se droppet mod Tranmere her og læs resten af artiklen under tv-klippet:

De mange drop har fået medier, eksperter og sociale medier til at rette ualmindeligt meget fokus på Karius' fejl, og det er målmanden efterhånden træt af.

Så træt, at han har lagt en spids kommentar op på sin Instagram-story til sine 1.9 millioner følgere.

'Til dem, der nyder at se andre mennesker fejle eller lide, jeg føler med jer. Hvad end der sker i jeres liv, som gør, at I har så meget vrede og had, så beder jeg til, at det går væk, og at der kommer gode ting jeres vej', lyder den spydige meddelelse fra Liverpool-målmanden.

Den 25-årige keeper får dog også lidt tiltrængt opbakning fra en af historiens mest succesfulde målmænd Iker Casillas, der ikke bryder sig om hetzen og latterliggørelsen af sin kollega.

Artiklen fortsætter under tweetet.

'Vil dette angreb på Loris Karius nogensinde stoppe? Jeg taler om ham, som jeg gør med så mange andre målmænd.'

'Der er mange vigtigere problemer i verden, for fanden. Lad knægten være. Han er også et menneske. Som vi alle er', lyder svadaen fra den tidligere Real Madrid-spiller.

Holdkammeraten Mohamed Salah har også fået øje på den massive kritik. På sin Twitter-konto opfordrer han tyskeren til at holde hovedet højt.

Artiklen fortsætter under tweetet.

Det er dog ikke kun fans og medier, der virker til at have mistet tålmodigheden med Karius svingende præstationer. I sidste uge offentliggjorde Liverpool, at man har hentet brasilianske Alisson Becker i Roma og gjort ham til verdens dyreste målmand nogensinde.

Præsentationsvideoen, hvor Alisson griber en simpel bold, tog imidlertid latterliggørelsen af Karius til nye højder.

'Hvis Karius lavede en video som den, så ville han tabe bolden, der blev kastet til ham.'

'Hvis Karius skrev ny kontrakt, ville han også tabe kuglepennen, mens han læste kontraktbetingelserne.'

Loris Karius fortalte tidligere mandag, at han overvejer situationen i Liverpool, som han ikke finder optimal efter indkøbet af Alisson.

Loris Karius så skidt ud på Gareth Bales langskud, der lukkede CL-finalen til 3-1. Foto: AP
Loris Karius så skidt ud på Gareth Bales langskud, der lukkede CL-finalen til 3-1. Foto: AP

Se også: Storklub bekræfter rekordhandel: Nu er han verdens dyreste målmand

Se også: Keeper-kabalen: Schmeichel eller FCK'er kan ende i italiensk storklub

Kasper Schmeichel kan ende i Chelsea, som er tæt på at sælge belgiske Courtois til Real Madrid. Foto: AP. Sport og Spil Den store keeperkabale: Sådan ender Schmeichel i Chelsea

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere