Nu kradser krisen: - Min krop brænder

Thomas Frank er træt af nederlaget til Norwich, men han er tilfreds med indsatsen i opgøret

Brentford skuffede fælt mod Norwich lørdag eftermiddag.

Thomas Franks tropper tabte på hjemmebane med 1-2 til bundproppen og har nu tabt fire Premier League-kampe i træk.

Det gør ondt på den danske cheftræner i London-klubben.

- Min krop brænder. Jeg hader at tabe. Jeg er knust i aften, men jeg har en regel om, at efter 24 timer skal vi se fremad igen. Ellers kan man ikke være i den her verden, siger Thomas Frank til BBC.

Han slår fast, at der ikke er grund til panik hos oprykkerne.

- Vi er selvfølgelig irriterede og frustrerede over at tabe fire kampe i træk. Det kan vi ikke løbe fra. Men det er så vigtigt, at vi kigger på præstationerne - ellers kan vi ikke opnå stabilitet, siger han til sin klubs hjemmeside.

Han mener, at Brentford har spillet gode kampe mod både Chelsea, Leicester og Norwich, mens han erkender, at præstationen i nederlaget mod Burnley var knap så god.

Thomas Frank er da heller ikke af den opfattelse, at nederlaget til Norwich, der efter kampen fyrede cheftræner Daniel Farke, var fortjent.

- Vi startede utrolig godt og lagde pres på Norwich, men pludselig blev Mathias Normann til Lionel Messi, rundede fem spillere og sendte bolden i nettet.

- Men jeg kan ikke klage over hverken indsats, mentalitet eller disciplin. Jeg tror på præstationer, og hvis vi bliver ved sådan her, klarer vi den fint, siger Thomas Frank.

Brentford er placeret som nummer 14 i Premier League-tabellen og har fire point ned til Burnley på den forkerte side af nedrykningsstregen.

Ser man den anden vej, er der fem point op til Manchester United på femtepladsen. Næste opgave er en udekamp mod Newcastle. Først venter dog en landskampspause.

Styg dansk fiasko

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.