Nu lægger han planer uden Eriksen

Christian Eriksen har bekræftet overfor José Mourinho, at han vil væk fra Tottenham

Den danske æra i Tottenham står overfor sin afslutning.

Således skriver Daily Telegraph mandag, at Christian Eriksen som ventet har meddelt London-klubbens nye manager, José Mourinho, at han ikke kommer til at forlænge den kontrakt, som udløber til sommer.

Og dermed må Danmarks største fodboldnavn nok belave sig på, at det bliver småt med spilletid, indtil han finde en ny klub.

Er Eriksen på vej til Juventus? Foto: Daniel Leal-Olivas / Ritzau Scanpix. Italiensk fodbold - 26. nov. 2019 - kl. 12:38 Har gjort det før: Vil samle gratis Eriksen op

Således har Mourinho allerede gjort det klart, at det er fremtiden, der afgør Eriksens rolle i resten af sæsonen.

Der har længe været spekuleret i, at Christian Eriksen venter til sommer, hvor han kan skifte gratis, og derfor kan blive attraktiv for nogen af de helt store klubber.

Men senest har der været nye rygter i spanske medier, der indikerer, at Real Madrid, som hele tiden har spøgt som en mulig kommende klub, måske alligevel vil sikre sig midtbanespilleren allerede i januar.

Også italienske Inter og Juventus skulle overveje at hente Eriksen i vinter, selvom han altså er gratis til sommer, og ifølge Daily Telegraph kan Christian Eriksen blive fristet til et vinterskifte, hvis det rigtige tilbud dukker op.

Hvis den engelske avis har ret, kan det blandt andet skyldes den EM-slutrunde, som venter forude. For hvis spilletiden bliver ligeså beskeden som i de tre første kampe, bliver det en rusten Christian Eriksen, vi skal se til sommer.

Således kom han ind sent i 3-2-sejren over West Ham, fik det meste af CL-opgøret mod Olympiacos som hurtig taktisk indskiftning, inden han varmede bænk i hele opgøret, da det lørdag blev 3-2 over Bournemouth i en kamp, der kastede masser af chef-ros af til Eriksens midtbanerivaler efterfølgende.

Men selv om det med garanti vil passe Tottenham bedst at vride en lille skilling ud af danskeren i januar, så synes det mest sandsynligt, at han i vinter, når han har seks måneder tilbage af kontrakten, indgår en forhåndsaftale med en ny klub, og så skifter til sommer. Også selvom det går ud over spilletiden og EM-formen.

Hvis det er tilfældet, er det skidt nyt i Tottenham, hvor Mourinho angiveligt helst skal sælge, før han kan købe.

En af prioriteterne er en reserve for Harry Kane, men det bliver altså næppe for penge, som er tjent på et salg af Christian Eriksen.

Mens Christian Eriksen har bestemt sig, så mener Daily Telegraph at vide, at den belgiske forsvarsduo Jan Vertonghen og Toby Alderweireld er vendt på en tallerken, og nu er klar til at forlænge de kontrakter, som de nægtede at skrive under på under Mauricio Pochettino, der ligesom Christian Eriksen kan være på vej til næste kapitel i karrieren.

- I min alder behøver jeg ikke lang tid til at komme mig. Jeg er åben for at lytte til projekter, og der er mange attraktive projekter og klubber. Men lige nu er det vigtigste for mig at rense hovedet efter fem og en halv utrolige sæsoner med Tottenham. Mit mål er at søge evnen til at genopbygge mig selv og få motivationen tilbage, siger Mauricio Pochettino til Fox Sports.

Se også: Dårlig weekend for Eriksen: Mourinho hylder rivalerne

Premier League - 28. nov. 2019 - kl. 11:02 Afslørende dokumentar: Filmhold fangede fyring

Christian Eriksen fik en smule oprejsning i sit indhop i tirsdagens CL-drama. Foto: Ritzau/Scanpix Champions League - 27. nov. 2019 - kl. 14:01 Eriksen i fokus efter comeback: - Måske er der liv endnu

44 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere