Nu smadrer de transfer-rekord

Transfersagaen mellem Tottenham og Lyons Tanguy Ndombele er ovre. Han har skrevet under på en femårig aftale

Nu er Tanguy Ndombele officielt Tottenham-spiller. Foto: Ritzau Scanpix
Nu er Tanguy Ndombele officielt Tottenham-spiller. Foto: Ritzau Scanpix

Tottenham gjorde sig for et år siden bemærkede ved ikke at købe en eneste spiller i sommerens transfervindue.

Ja, faktisk har Tottenham ikke købt ind, siden Lucas Moura blev hentet hos PSG for 18 måneder siden. Men nu har London-klubben i den grad åbnet pengekassen.

Tirsdag bekræfter Spurs, at man har hentet franske Tanguy Ndombele i Lyon for næsten 550 millioner kroner, som vil blive det højeste beløb Tottenham nogensinde har brugt på én spiller. Der er angiveligt tale om en femårig aftale, hvor der er option på et år mere.


Ndombele har i sommerens løb været rygtet til flere klubber, blandt andre Manchester United og Manchester City, men i sidste ende er det altså Christian Eriksen og resten af Tottenham, som får fornøjelsen af den franske midtbanespiller.

I løbet af Tanguy Ndombeles karriere har han udelukkende spillet i den bedste franske liga, hvor han først tørnede ud for Amiens, hvorefter han skiftede til Lyon for to år siden. Her var det først på en lejeaftale, som året efter blev lavet til en permanent aftale.

Spørgsmålet er nu om franskmanden kommer til at spille sammen med Christian Eriksen i den kommende sæson, da danskeren i længere tid har været rygtet til især Real Madrid.

Han nåede at spille knap 100 kampe for Lyon.

Tanguy Ndombele fik sidste år debut for Frankrigs landshold, som han hidtil har optrådt for seks gange.

Tottenham har tidligere tirsdag også hentet Jack Clarke i Leeds, som dog er blevet udlejet til selvsamme hold igen for den kommende sæson.

Se også: Efter transfertørke: Storklub klar med rekordkøb

Paul Pogba (tv.) vil væk fra Manchester United og håber derfor, at manager Ole Gunnar Solskjær (th.) er klar til at lade ham gå. Foto: Sergio Pérez/Ritzau Scanpix Manchesteru - 1. jul. 2019 - kl. 10:43 Desperat stjerne VIL væk: Bønfalder Solskjær

Se også: Rammer engelsk avis: PL-giganter går efter dansk stjerne

26 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere