Nu taler Mourinho efter vanviddet: - Jeg har selv lavet mange fejl

Ross Barkleys sene scoring for Chelsea udløste ballade med José Mourinho i hovedrollen

José Mourinho forlod sit sæde på United-bænken og gik amok, da han blev provokeret efter Chelseas udligning i overtiden. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
José Mourinho forlod sit sæde på United-bænken og gik amok, da han blev provokeret efter Chelseas udligning i overtiden. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix

Manchester United-manager José Mourinho havnede lørdag eftermiddag i et mindre klammeri foran udskiftningsbænkene, efter at han havde set sit hold miste sejren over Chelsea med Ross Barkleys 2-2-udligning i overtiden.

Mourinho reagerede på det, han opfattede som provokerende jubel fra Marco Ianni, som er en af Chelsea-manager Maurizio Sarris assistenter. Men portugiseren tilskriver ikke tumulten større betydning.

SE HELE EPISODEN LIGE HER

- Jeg er ikke irriteret over noget som helst. Efter det, der skete med Sarris assistent, var Sarri den første til at komme over og sige, at han ville tage hånd om det.

- Assistenten har allerede opsøgt mig og sagt undskyld, og jeg sagde til ham, at han skulle glemme det. Jeg har selv lavet mange fejl i min karriere, siger José Mourinho ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han havde set sit hold være på vej mod sejren, efter at Anthony Martial med to mål havde vendt 0-1 til United-føring på 2-1.

José Mourinho gik amok ved Chelseas 2-2-udligning. Men han har fået en undskyldning, lyder det. Foto: AP
José Mourinho gik amok ved Chelseas 2-2-udligning. Men han har fået en undskyldning, lyder det. Foto: AP
 

Ross Barkleys udligning mere end fem minutter inde i overtiden forpurrede dog triumfen, men Mourinho er glad for indsatsen.

- Vi var det bedste hold på banen. På forhånd ville man sige, at et point på Stamford Bridge er et godt resultat, fordi det er så svært at vinde her.

- Men her bagefter, når man ser på kampens forløb, er det et elendigt resultat for os og et fænomenalt resultat for dem, siger José Mourinho.

Med resultatet er Manchester United fortsat syv point efter Chelsea i Premier League-tabellen.

Se også: 30 dyre minutter: United og Mourinho får unødvendig straf

Se også: Målet reddede ham - men nu koster det klubben millioner

1 af 2 José Mourinho gik amok ved Chelseas 2-2-udligning. Men han har fået en undskyldning, lyder det. Foto: AP
2 af 2 José Mourinho forlod sit sæde på United-bænken og gik amok, da han blev provokeret efter Chelseas udligning i overtiden. Foto: Dylan Martinez/Ritzau Scanpix
11 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere