Nye Eriksen-rygter: Sender ham i legendens arme

Udgifterne til Tottenhams nye stadion er blevet langt højere end forventet, og ifølge spansk avis kan det nu vise sig afgørende for Christian Eriksens skifte til Real Madrid

Christian Eriksen var i dag tæt på at score mod Manchester City, da Tottenham tabte knebent. Se highlights fra kampen her. Video: Discovery Networks Danmark

Det blev dyrere end beregnet for Tottenham at bygge den nye hjemmebane med plads til 62.000 tilskuere, Tottenham Hotspur Stadium.

Derfor har klubbens formand, Daniel Levy, erkendt, at bæltet skal strammes ind, selv hvis det skulle lykkes for klubben at vinde årets udgave af Champions League, hvor de mod forventning har formået at spille sig i semi-finalen.

Der skal flere penge i kassen, og den erkendelse kan nu kan vise sig at blive den endelige katalysator for Christian Eriksens skifte til Real Madrid. 

Danskerens kontrakt med den engelske klub udløber i sommeren 2020, hvilket betyder, at han om et år kan smutte kvit og frit, hvis ikke parterne bliver enige om en ny aftale.

Den mulighed har naturligvis aldrig været ønskværdig for Tottenham, og med deres nye økonomiske virkelighed in mente, er den blevet decideret uacceptabel.

Derfor står Real Madrid nu, Ifølge den spanske avis AS, bedre placeret end nogensinde, til at sikre at danskeren bliver en del af den franske legende Zinedine Zidanes genopbygning henover sommeren.

Kongeklubben har tidligere handlet store profiler som Gareth Bale og Luka Modric hos Tottenham. I begge tilfælde viste Tottenham-formand Daniel Levy sig som en benhård forhandler, der fik hevet markante summer op af lommen på spanierne.

Denne gang står han dog ikke med de bedste kort på hånden, Eriksens kontrakt-situation taget i betragtning, og der er derfor lagt i ovnen til en interessant forhandlingsrunde mellem de to klubber.

Se også: Ondt blod: 18-årig sænkede Eriksen og Tottenham

Se også: Christian Eriksen får uventet hjælp

Sikke en aften for Eriksen. Foto: Ritzau Scanpix Champions League Eriksens vildeste rutsjebanetur: - Jeg tabte hovedet

75 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere