Ødelagde plan til 45 millioner kroner

Da Zlatan Ibrahimovic i 2016 skiftede til Manchester United gik tingene ikke helt som planlagt, da skiftet skulle offentliggøres

Zlatan Ibrahimovic var ret så upopulær, da han offentliggjorde sit eget skifte til Manchester United. Foto:
Zlatan Ibrahimovic var ret så upopulær, da han offentliggjorde sit eget skifte til Manchester United. Foto:

'I am Zlatan'

Man kan ikke komme udenom, at Zlatan Ibrahimovic er en af fodboldhistoriens største personligheder både på og uden for banen.

Det kommer i den grad også til udtryk i svenskerens nye bog 'Adrenalina', hvor Zlatan fortæller anekdoter om sine mange oplevelser i fodboldverdenen.

Da den store angriber i sommeren 2016 havde fået at vide, at han ikke skulle fortsætte i PSG og var blevet kontaktet af Manchester Uniteds daværende træner Jose Mourinho, slap tålmodigheden op for Zlatan.

Det skriver Aftonbladet, der har fået fingre i bogen.

Efter Mourinho havde kontaktet Zlatan, trak forhandlingerne mellem de to parter ud. Zlatans tålmodighed var brugt op, og svenskeren tog sagen i egen hånd og offentliggjorde selv, at hans nye klub var Manchester United på Instagram. 

Det var dette opslag, der spolerede Manchester Uniteds kampagneplaner.

Det fik både Zlatans agent, Mino Raiola og Manchester Uniteds sportsdirektør, Ed Woodward, op i det røde felt.

'Du må ikke melde sådan noget ud, hvis sagen ikke er klar. Helvede brød løs. Mino ville slå mig ihjel', fortæller Zlatan.

Ed Woodward var heller ikke tilfreds med, at Zlatan havde taget offentliggørelsen i egne hænder.

'Du har ødelagt en kampagneplan til fem millioner pund', havde Woodward fortalt Zlatan, der undskyldte mange gange.

AC Milan angriberen fortæller, at United havde planlagt en overraskelseskampagne og en præsentation med speciel effects á la Hollywood, og alt det spolerede svenskeren med et enkelt opslag på sociale medier.

Den svenske målsluger nåede at score 29 mål i 53 kampe for de røde djævle, før han skiftede til LA Galaxy.

40-årige Zlatan bomber stadig mål ind for AC Milan, hvor danske Simon Kjær også spiller til daglig. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
40-årige Zlatan bomber stadig mål ind for AC Milan, hvor danske Simon Kjær også spiller til daglig. Foto: Dave Thompson/Ritzau Scanpix
 

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.