Officielt: Cristiano Ronaldo skifter til Manchester United

Manchester United meddeler, at klubben har hentet Cristiano Ronaldo i Juventus

Cristiano Ronaldo skifter til sin tidligere klub Manchester United fra italienske Juventus. Det bekræfter den engelske fodboldklub på sin hjemmeside.

Dermed er den portugisiske målmaskine tilbage på Old Trafford, hvor han optrådte med enorm succes i perioden 2003-2009.

Tidligere fredag bekræftede Juventus-træner Massimiliano Allegri, at Ronaldo ville væk fra Torino-klubben.

Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Og siden er det gået stærkt.

Der har i de seneste mange dage været rygter om, at 36-årige Ronaldo ville skifte til Manchester City. Men sådan blev det ikke.

I stedet kom Manchester United på banen, og så gik det stærkt med at få handlen på plads, så 'De Røde Djævle' fredag aften kunne byde superstjernen 'velkommen hjem'.

Og så kommer den portugisiske veteran endda forholdsvis billigt.

Ifølge The Athletic skal Manchester United i første omgang betale ca. 111 millioner kroner til Juventus og så yderligere 60 millioner kroner i fremtidige rater. Samlet løber handlen op i 171 millioner kroner.

Det vides ikke, hvor meget Cristiano Ronaldo får i løn i Manchester, men som en af klodens hidtil bedst betalte sportsmænd, er der næppe tale om småpenge.

- I dag tager jeg afsked med en fantastisk klub. Den største i Italien og klart en af de største i Europa. Jeg gav mit hjerte og sjæl for Juventus, og jeg vil altid elske byen Torino. 'Tiffosi bianconeri' (Juventus' fangruppe, red.) har altid respekteret mig, og jeg forsøgte at gengive denne respekt ved at kæmpe for dem i hver eneste kamp, hver eneste sæson i hver eneste turnering. I sidste ende kan vi altid se tilbage og indse, at vi leverede store ting sammen. Ikke alt det vi ønskede, men vi skrev stadig en smuk historie sammen,  fortsætter han.

- Jeg vil altid være en af jer. I er nu en del af min historie, ligesom jeg føler, at jeg er en del af jeres. Italien, Juve, Torino,tiffosi bianconeri - I vil altid være i mit hjerte, skriver verdensstjernen.

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, afslørede tidligere fredag, at Ronaldos portugisiske legekammerat Bruno Fernandes har spillet en lille rolle i skiftet.

- Vi har altid snakket godt sammen. Bruno Fernandes har snakket med ham, og han ved, hvordan vi har det med ham. Hvis han nogensinde skifter væk fra Juventus, så ved han, at vi er her, sagde Solskjær.

Ifølge Madrid-avisen Marca er det sandsynligt, at det bliver Real Madrids belgier Eden Hazard, som skal udfylde hullet efter Ronaldo i Juventus.

Ronaldo lever i vild luksus