Officielt: Ralf Rangnick er ny midlertidig træner i Manchester United

Den tidligere Schalke- og RB Leipzig-træner skal varetage jobbet som midlertidig United-manager resten af sæsonen. Han skal efterfølgende være konsulent i minimum to år

Ralf Rangnick er ny midlertidig manager i Manchester United. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix
Ralf Rangnick er ny midlertidig manager i Manchester United. Foto: Sven Hoppe/Ritzau Scanpix

Den røde del af Manchester kan se frem til, at tyske Ralf Rangnick overtager trænersædet midlertidigt.

Det skriver klubben på deres hjemmeside, hvor det også bekræftes, at han fortsætter i en rolle som konsulent i minimum to år, når en permanent manager er fundet. Aftalen er betinget af, at Rangnick - som forventet - får arbejdsvisum på plads i det engelske.

Manchester Uniteds fodbolddirektør, John Murtough, fortæller, at tyskeren hele tiden var det foretrukne valg.

- Ralf er en af de mest respekterede trænere og reformatorer i europæisk fodbold. Han var vores første kandidat som midlertidig manager på grund af de uvurderlige og tekniske evner, han vil bringe med sig fra næsten fire årtiers erfaring som træner og leder, siger han.

Ifølge pressemeddelelsen fortsætter Michael Carrick dog som midlertidig manager, indtil Rangnicks arbejdsvisum er på plads.

Rangnick forlader sin stilling i Lokomotiv Moskva som udviklingschef, hvor han har været siden i sommer, og Manchester United benytter også lejligheden til at takke klubben for at lade Rangnick gå.

Hovedpersonen selv glæder sig også til seks måneder i spidsen for en af klodens største klubber.

- Truppen er fuld af talent og har en fantastisk balance mellem ungdom og erfaring. Jeg vil gøre alt de næste seks måneder for at hjælpe disse spillere med at nå deres fulde potentiale. Individuelt, men især som et hold, siger Ralf Rangnick.

Artiklen fortsætter under billedet..

Ralf Rangnick under et pressemøde forud for RB Leipzigs kamp i Europa League i 2018. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Ralf Rangnick under et pressemøde forud for RB Leipzigs kamp i Europa League i 2018. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Kendt for sin fodboldfilosofi
Efter fyringen af Ole Gunnar Solskjær tidligere på måneden har der været spekuleret meget i, hvem der skulle overtage trænerposten i Manchester-klubbben.

Michael Carrick overtog i første omgang trænerrollen og førte holdet til sejr mod Villarreal i Champions League, men den tidligere midtbane-general skal altså ikke fortsætte som cheftræner for sin tidligere klub.

Ralf Rangnick har tidligere været træner i blandt andet Hoffenheim, Schalke 04 og RB Leipzig, men er mest kendt for sin fodboldfilosofi, som han deler ud af.

Rangnick har været mentor for succestrænere som Jürgen Klopp, Thomas Tuchel og Julian Nagelsmann og bliver kaldt skaberen af 'gegenpress', som er en aggressiv spillestil med højt pres.

Kom tæt på både agent Niclas Jensen og FCK-legenden Dame N'Doye i 'Agenterne'. Særligt en episode fik agentens hjerte til at springe et slag over.

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.