Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Også fyret!

David Moyes er ikke længere manager i West Ham, som han nåede at stå i spidsen for i lidt over et halvt år

Først var det Sam Allardyce (i baggrunden), og nu er det så David Moyes' tur til at blive fyret. Foto: Daniel Hambury/AP.
Først var det Sam Allardyce (i baggrunden), og nu er det så David Moyes' tur til at blive fyret. Foto: Daniel Hambury/AP.

Premier League-klubben West Ham har afskediget manager David Moyes og er gået på jagt efter en ny manager. Hans assistenttrænere er ligeledes blevet afskediget.

Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Gennem sin tid har det været en fornøjelse at arbejde med David. Sammen med sin stab accepterede han en stor udfordring på et svært tidspunkt for klubben, og han fik vendt den svære situation.

- Da han blev ansat, var vi enige om, at han først og fremmest skulle fokusere på de kommende seks måneder, og så ville vi vurdere situationen efterfølgende.

- Efter at have reflekteret nøje føler vi, at det er tid til at gå i en anden retning, siger formand David Sullivan.

David Moyes formåede at få West Ham væk fra nedrykningszonen, og holdet sluttede på en 13.-plads i Premier League.

Klubben forventer at kunne præsentere en ny "højprofileret" manager inden for de næste ti dage.

Moyes er tidligere Manchester United-manager, hvor han var Alex Fergusons efterfølger. Han nåede kun at stå i spidsen for West Ham i lidt over et halvt år, efter at han blev ansat i begyndelsen af november sidste år.

Den 55-årige skotte har også tidligere trænet Preston, Real Sociedad, Sunderland og med mest succes Everton gennem 11 år.

Netop Everton fyrede tidligere onsdag manager Sam Allardyce - som kuriøst nok tidligere har været manager i West Ham.

Se også: Fyret!

Se også: Morten Nordstrand stopper karrieren

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen