Omdiskuteret manager vil på rov i eks-klubben

Crystal Palace-manageren Alan Pardew gør klar til at gå på indkøb i sin gamle klub Newcastle, hvor han har kastet sin kærlighed på Papiss Cisse

Alan Pardew har udset sig en mulig forstærkning i skikkelse af Papiss Cisse. (Foto: PA Photos)
Alan Pardew har udset sig en mulig forstærkning i skikkelse af Papiss Cisse. (Foto: PA Photos)

Det er under en måned siden Alan Pardew forlod Newcastle til fordel for Crystal Palace, og allerede er den nyudnævnte manager på vej tilbage til Newcastle - dog for at handle ind.

Pardew har tydeligt ønsket flere offensive kræfter siden sin ankomst til Palace. Tidligere på ugen lejede han Yaya Sanogo i Arsenal, men han skulle derudover også have udset sig Papiss Cisse, som sit seneste transfermål til at løse angrebsproblemerne på Selhurst Park. Det skriver Mirror.co.uk.

Se også: Ny Premier League-manager debuterede med sejr

Den 29-årige angriber blev i 2012 hentet til Newcastle for 95 mio. kr. af netop Alan Pardew, men hvor meget manageren skal give for den tidligere Freiburg-angriber vides ikke.

Cisse har i indeværende sæson scoret 13 mål i 12 kampe siden sin ankomst tilbage fra længere skadesperioder. Også Swansea og Galatasaray har udvist interesse i Cisse.

Papiss Cisse gjorde i forrige sæson det onde ved Crystal Palace, da angriberen blev matchvinder med sin scoring til 1-0, da de to hold mødtes i marts:

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere