Overblik: Sådan går det danskerne i Premier League

Christian Eriksen er ikke den eneste dansker, der går en spændende sæson i møde i Premier League

Premier League-magasinet

Hvordan har Christian Eriksen udviklet sig fra et genert talent på Fyn til en Premier League-stjerne, der stadig kan nå at ende i Real Madrid eller en anden europæisk topklub i de tre sidste uger i transfervinduet?

Hvad fik Jonas Lössl til at sige ja til en treårig kontrakt i Everton, hvor konkurrenten Jordan Pickford er førstemålmand på det engelske landshold og nok temmelig svær at slå af holdet?

Og hvordan ser sæson ud for danskerne i den bedste engelske række?

Det og meget mere går Premier League-magasinet i dybden med i et 132 sider langt magasin, der er på gaden fredag 16. august.

En af de danskere, der er i spotlight, er landsholdets og Chelseas Andreas Christensen.

Danskeren, der spillede i sidste weekends 0-4-nederlag i åbningskampen på Old Trafford mod Manchester United, står i denne sæson til en del spilletid, da Chelsea har transferforbud og dermed ikke har haft mulighed for at købe nye spillere denne sommer.

- Men en enkelt dansker kan i hvert fald håbe på meget mere spilletid, for efter en fornem første sæson blev Andreas Christensen vraget af Chelsea-manager Maurizio Sarri indtil slutningen af sæsonen, så det blev kun til otte ligakampe for den 23-årige centerforsvarer.

- Men nu er Sarri fortid og afløst af Frank Lampard, og ”AC” burde få flere kampe efter en fin sæsonafslutning, hvor han var med fra start i Europa League-finalen mellem London-klubberne Chelsea og Arsenal, der blev spillet helt ovre i Baku i Aserbajdsjan.

- Det var en lang rejse for både klubber og fans, men Chelsea tog dog pokalen med hjem, så selv om Christian Eriksen endte som taber i Champions League-finalen mod Liverpool i Madrid, blev det altså også til et trofæ med dansk aftryk i en fornuftig dansk sæson i Premier League
, lyder analysen i Premier League-magasinet.

 

Du kan læse meget mere om danskernes sæson i Premier League og få store historier og analyser om stjernerne og hvert af de 20 Premier League-hold i magasinet, der er på gaden fredag 16. august.

Du får også optakter til La Liga, Bundesligaen og Serie A, en komplet oversigt over sommerens transfers i Premier League, og meget andet godt læsestof.

Det og meget mere finder du i Premier League-magasinet 2019 – find det hos din lokale bladforhandler. Du finder en oversigt over forhandlere her.

 

Danskerne med flest kampe i Premier League

NAVN                 (KLUBBER)                KAMPE MÅL I 18/19

Thomas Sørensen (Sunderland, Aston V, Stoke) 364 0

Peter Schmeichel (Manch U, Aston V, Manch C) 310 1

Christian Eriksen (Tottenham) 206 49 (35/8)

Daniel Agger (Liverpool) 175 9

Kasper Schmeichel (Manchester C, Leicester) 168 0 (38/0)

Claus Jensen (Charlton, Fulham) 157 20

Thomas Gravesen (Everton) 149 11

 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere