Overlever stormløb

Efter en lynstart kom Liverpool i problemer mod Crystal Palace og vandt med stort besvær

Joachim Andersen spillede hele kampen for Crystal Palace, der var tæt på en overraskelse. Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Joachim Andersen spillede hele kampen for Crystal Palace, der var tæt på en overraskelse. Foto: Daniel Leal/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Manchester City har fortsat et pænt forspring i toppen af Premier League, men Liverpool har ædt sig en smule ind på topholdet.

Jürgen Klopps mænd satte tre dyrebare point ind i tabellen med en 3-1-sejr på udebane over Crystal Palace trods store problemer undervejs.

Efter Manchester Citys pointtab i Southampton lørdag er afstanden mellem de to titelbejlere nu reduceret til ni point. Og Liverpool har en kamp til gode.

Men det må vække bekymring hos Klopp, at hans hold i perioder vaklede faretruende.

Hjemmeholdet kreerede adskillige målchancer, og det virkede underligt, at Liverpool i den grad tabte tråden efter at have totaldomineret den første halve time.

Virgil van Dijk åbnede scoringen efter otte minutter, da han headede en hjørnesparksbold fra Andy Robertson i nettet. Hollænderen steg til vejrs med en nonchalance, som var der tale om en triviel opvarmningsøvelse.

Efter en god halv time blev det 2-0, og igen var Robertson involveret.

Den skotske energiback fandt Alex Oxlade-Chamberlain med en præcis tværbold. Chamberlain havde tid til en tæmning, inden han pumpede kuglen fladt i mål.

Da lignede kampen en formalitet for Liverpool. Men Crystal Palace med Joachim Andersen i forsvaret rejste sig stærkt.

Holdets franske angrebstrio voldte gæsterne enorme problemer, både før og efter Odsonne Edouards reducering ti minutter efter pausen.

Hjemmeholdet udnyttede dygtigt de åbne rum bag Liverpools offensive backer og burde have scoret mere end det ene mål.

Syv minutter før tid havde Michael Olise udligningen for sine fødder. Den sprælske fløj lobbede bolden over Liverpool-keeper Alisson, men brasilianeren nåede tilbage og frelste sit hold med en spektakulær redning.

Først to minutter før tid fik favoritterne endelig ro i sindet, da Diogo Jota blev nedlagt i et gennembrud. Dommeren tjekkede situationen på video og dekreterede straffespark, som Fabinho sikkert udnyttede.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind