Overraskende: Derfor er Klopp ikke bedre end udskældt manager

Jürgen Klopps Liverpool er i krise, og nu sammenlignes han med Louis van Gaal i Manchester United

Jürgen Klopp og Louis van Gaal stod blandt andet over for hinanden i sidste sæsons Europa League. Arkivfoto: Martin Rickett/PA
Jürgen Klopp og Louis van Gaal stod blandt andet over for hinanden i sidste sæsons Europa League. Arkivfoto: Martin Rickett/PA

Louis van Gaal blev fyret i Manchester United efter sidste sæson for at gøre plads til José Mourinho, og hollænderens ophold blev i det store hele set som en fiasko i den røde del af Manchester.

Samtidig er tyske Jürgen Klopp blevet hyldet for det arbejde, han har leveret hos rivalerne fra Liverpool, siden sin ansættelse i oktober 2015.

Men den fordeling af ris og ros har ikke været helt retfærdig, hvis man udelukkende kigger på antallet af sejre i de to manageres karrierer. Det skriver avisen The Independent.

For med onsdagens nederlag til Southampton i EFL Cup'en nåede Jürgen Klopp sin kamp nummer 82 i spidsen for Liverpool. Det har kastet 41 sejre af sig, mens det er blevet til 24 uafgjorte og 17 nederlag - altså en sejrsprocent på 50.

Kigger man på Louis van Gaals første 82 kampe som United-chef, kom der 41 sejre i den periode, mens også 21 uafgjorte samt 20 nederlag også blev registreret. Og ja, det giver ligeledes 50 procent sejre.

Lørdag tilføjede Klopp så endnu et nederlag til sin Liverpool-karriere, da holdet tabte til Wolves i FA Cup'en.

Klopp i krise
Efter indledningen på denne sæson lå det ikke i kortene, at Klopp og van Gaal skulle dele side i statistikbogen, da Klopps transformerede tropper lå med helt i toppen af ligaen.

Et formdyk har dog kostet pladsen som direkte titeludfordrer til Chelsea, og bortset fra en sejr over Plymouth Argyle i FA-cuppen har Klopp ikke sejret i 2017.

Liverpool er placeret som nummer fire i Premier League - ti point efter Chelsea.

Fyret efter triumf
Louis van Gaals foreløbigt sidste kamp i spidsen for et professionelt fodboldhold var i maj sidste år, da han vandt FA-cuppen med Manchester United. To dage senere blev han fyret, da United sluttede uden for Premier Leagues top fire, der giver adgang til Champions League.

Siden har hollænderen meddelt, at det stort set er sikkert, han ikke vender tilbage til topfodbold - dog er beslutningen ikke definitiv.

Læs mere om den sag her:

Se også: Tragedie fik Van Gaal til at stoppe: Nu trækker han i land

Se også: PL-profil sviner eks-FCK'er: Jeg kan ikke lide folk, der lyver

Se også: Sære Mourinho nægter nederlag mod Hull

Efter en skadespause på seks uger er Philippe Coutinho tilbage i Klopps trup. Sadio Mané er dog rejst til African Cup of Nations. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Liverpool i guldkampen
 

Zlatan og co. har ikke tabt de seneste 12 Premier League-kampe. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Manchester United i guldkampen

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere