Overrasker efter nedtur: - Mere stolt end nogensinde

Manchester City var fremragende i nederlaget til Liverpool ifølge City-manager Josep Guardiola

Josep Guardiola var stolt trods nederlaget til Liverpool. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Josep Guardiola var stolt trods nederlaget til Liverpool. Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix

Manchester City leverede en kraftpræstation, da det engelske mesterhold på udebane søndag blev slået af Liverpool.

Det mener i hvert fald City-manager Joseph Guardiola, der kunne se sit hold tabe 1-3 mod rivalerne i toppen af Premier League.

Nederlaget betød, at Liverpool topper med hele ni point ned til Manchester City efter blot 12 runder, mens både Leicester og Chelsea ligger et enkelt point foran City.

Guardiola kaldte Citys indsats for 'utrolig' og roste i store vendinger sit hold, der altså halser efter Liverpool i forsøget på at genvinde mesterskabet.

- Der skete det, at vi viste, hvorfor vi er mestre. Det er utroligt, at vi kan spille, som vi gjorde, på det her stadion. Jeg er mere stolt end nogensinde før over mit hold.

- Det var mod Europas bedste hold. Jeg er stolt, siger Guardiola ifølge Reuters.

Han var ikke meget for at vurdere Citys muligheder for at blive mester i denne sæson.

- Vi forsøgte at gøre vores bedste, og jeg vil gerne tale om vores indsats. Den måde, vi spillede på, var fantastisk. Det var en af de bedste præstationer.

- Der er stadig syv måneder tilbage, men hvis Liverpool bliver mester, så er jeg den første til at ønske tillykke, for vi kan ikke se bort fra, hvor godt et hold det er, siger Guardiola.

Liverpool-manager Jürgen Klopp gentog, hvad han tidligere har sagt om at toppe Premier League tidligt i en sæson.

- Det er ni point, men der er lang vej endnu. Det er ikke vigtigt at ligge nummer et i november. Det er vigtigt at toppe i maj, siger Klopp ifølge AFP.

Fabinho scorede til 1-0, og efter 13 minutter var Liverpool foran 2-0 efter Mohamed Salahs scoring.

Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Se også: Flækket og ydmyget!

Se også: Brandvarm Cornelius straffer storklub

30 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere