På pinebænken: Ingen Premier League før juni

Den engelske regering har netop meldt ud, at der ikke kan spilles fodbold frem til 1. juni

De britiske Premier League-klubber kommer ikke i aktion før tidligst i juni. Arkivfoto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
De britiske Premier League-klubber kommer ikke i aktion før tidligst i juni. Arkivfoto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Premier League

Mens Tyskland er klar til at åbne op for Bundesligaen, og Danmark gør klar til, at Superligaen kan vende tilbage sidst i maj, må de i England vente noget tid, før bolden igen kan rulle i Premier League og de andre professionelle rækker.

Det er den engelske regering, der netop har meldt ud, at der ikke kan spilles fodbold i England - ej heller for lukkede døre - før tidligst 1. juni.

I England har pilen peget på, at man gerne vil have afviklet de sidste ni runder med start fra omkring 12. juni, men problemet er, at 14 af 20 klubber i Premier League skal være enige om en genstart.

Det er klubberne ikke lige nu, hvor bundholdene ikke er tilfredse med modellen. Forklaringen skal formentlig findes i, at de håber på en annullering af sæsonen, så de også næste sæson har status af Premier League-hold, hvilket er økonomisk vigtigt.

Det er i øvrigt ikke kun fodbold, der er lukket ned - det gælder al professionel sport.

Regeringen har udgivet et 50 siders langt dokument, hvor det fremgår, hvordan man vil begynde at åbne det engelske samfund op så småt.

Ifølge dokumentet er der meget lange udsigter sportsbegivenheder med mange tilskuere - som Premier League-kampe - før de kan afvikles under normale omstændigheder. Altså med tilskuere.

Markant drejning i Premier League

Premier League-klub IGEN ramt af corona

Medie: Vil nægte at gå i kamp

Mere fra Ekstra Bladet+

Vi kan ikke have en rigspolitichef, der lyver

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind