Panik i Manchester: Stjernen kan smutte gratis

David De Gea nægter at forlænge kontrakten med Manchester United, der frygter at miste både sin stjernemålmand og en formue

David De Gea tøver med at forlænge kontrakten på Old Trafford.
David De Gea tøver med at forlænge kontrakten på Old Trafford.

Da David De Gea de første gange optrådte i Manchester United-trøjen var det som en spinkel og usikker spansk knægt, der slet ikke kunne finde den form, der havde gjort ham til stjerneskud i Atletico Madrid, og som mest af alt lignede en hund i et spil kegler i Premier League.

Nu til dags er De Gea stadig spinkel og spansk, men usikker kan man bestem ikke kalde keeperen, som sammen med Tottenhams Hugo Lloris tilhører toppen af målmands-poppen i engelsk fodbold.

Derfor vil 'De Røde Djævle' hjertens gerne havde De Geas underskrift på en kontraktforlængelse. Ikke mindst, fordi spanierens aftale udløber efter næste sæson.

Se også: Kan Rooney bryde Anfield-forbandelsen?

Det har bare ikke været muligt at lokke David De Gea til forhandlingsbordet. Angiveligt, fordi han har kikkertsigtet indstillet på en drømmetransfer til Real Madrid.

Så ifølge Daily Mirror bliver der nu tænkt, så det knager, på ledelsesgangen på Old Trafford.

For sælger man stjernen til sommer, så man i det mindste er sikker på, at få nogle penge i kassen? Eller håber man på, at De Gea ombestemmer sig med den indbyggede risiko, at han kan smutte kvit og frit, når kontrakten udløber i 2016?

Sådan gik det, da Liverpool gæstede Old Trafford:

- Det har udviklet sig til et 'worst-case scenario', udtaler en anonym Manchester United-kilde i avisen.

- Der har ikke været nogle tegn på, at De Gea vil underskrive en ny kontrakt, og på et tidspunkt skal der træffes en beslutning i forhold til, hvornår man skal forsøge at få nogle penge for ham. Når en spiller når de sidste 12-18 måneder af en kontrakt, begynder hans pris at falde dramatisk, konstaterer kilden.

Se også: Midtbanemotor forlænger med United

Ifølge rygtestrømmen har Manchester United overvejet at bruge De Gea i forsøget på at hente Gareth Bale i Real Madrid, men dels synes det tvivlsomt, om spanierne overhovedet vil sælge waliseren, der har været genstand for hård kritik i denne sæson, og dels kan David De Gea spolere den plan, hvis han vælger at opfylde sin kontrakt med Manchester United for så at kunne skifte gratis som kontraktfri.

I første omgang handler det dog om Manchester United, hvor David De Gea kan få en hovedrolle i søndagens storkamp mod rivalerne fra Liverpool.

 Se også: Van Gaal på pension efter United

49 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere