Pep-talk: United guldkandidat med Harry

Slagen Guardiola skamroser Harry Maguire, som rivalerne fra Manchester United mandag gjorde til verdens dyreste forsvarsspiller

Er det et dollargrin, Harry Maguire er iført? Nu er han i alt fald verdens dyreste forsvarsspiller. Foto: Reuters/Ed Sykes/Ritzau Scanpix
Er det et dollargrin, Harry Maguire er iført? Nu er han i alt fald verdens dyreste forsvarsspiller. Foto: Reuters/Ed Sykes/Ritzau Scanpix

De to Manchester-rivaler har længe konkurreret om at hente Leicesters Harry Maguire, og mandag blev det så United, der gjorde den 26-årige til verdens dyreste forsvarsspiller.

Med en overgangssum på 80 millioner pund, godt 650 millioner kroner, overhaler han således Virgil van Dijks skifte fra Southampton til Liverpool med 20 af slagsen.

Og kuriøst nok mener den transferslagne City-manager, Pep Guardiola, at købet kan katapultere United helt op i feltet af guldkandidater i den kommende sæson. Eller også er der bare tale om en god gang Pep-talk.

- Harry Maguire er en strålende spiller. En stopper i topklasse. Vi var interesserede, men vi havde ikke råd. United havde råd, sagde spanieren til norske Verdens Gang efter Community Shield-sejren over Liverpool, hvor handelen endnu ikke var officiel.

- Han er en glimrende spiller, han er på landsholdet og spillede et utroligt VM, er stærk i luften, god med bolden i det opbyggende spil, har et godt drive med bolden, er frisk og ung.

- Han har så mange kvaliteter, så tillykke til United med det køb, lød det fra Guardiola, som så blev spurgt direkte, om købet gør United til guldkandidat.

- Ja, lød svaret.

- Ved starten af sæsonen er der fem eller seks kandidater. Folk siger, at vi vil vinde, men jeg bryder mig ikke om det. Det giver ikke mening. Før sæsonen starter, vil United altid være kandidater til at vinde ligaen.

Maguire har fået en seks-årig kontrakt, og hans mor er stolt:

- Jeg har virkelig nydt min tid i Leicester og vil gerne takke alle i klubben og fansene for deres fantastiske støtte gennem to sæsoner. Men når Manchester United banker på min dør, er det en enestående mulighed, siger han.

- Jeg er meget spændt på visionen og planerne, som manageren har for holdet. Det er tydeligt at se, at Ole (Solskjær, red.) bygger et hold, der kommer til at vinde trofæer.

Harry Maguire spillede samtlige af Englands syv kampe ved VM-slutrunden sidste sommer og står noteret for 20 landskampe i alt.

Han var ungdomsspiller i Sheffield United, kom siden til Hull, der undervejs udlånte ham til Wigan, før han i 2017 landede i Leicester.

Se også: Officielt: United køber verdens dyreste forsvarer

Se også: Afviser racisme: Det er jo bare en tradition

Brøndby skal først besejre Braga, men kan så få nok en mundfuld som modstander i Europa League. Foto: Lars Poulsen Europa League - 5. aug. 2019 - kl. 14:13 Ny lodtræknings-bet for danske klubber

Se også: Sviner Bendtner: - Han er ligeglad!

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere