Annonce:
Annonce:

Peter Grønborg vender tilbage efter 15 år

Champions League-vært Peter Grønborg vender tilbage til kommentatorboksen, når han fra næste måned skal kommentere Premier League for Nordic Entertainment Group

×
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

De fleste fodboldfans kender nok Peter Grønborg. I sommer var han en stor del af Viaplays EM-dækning, og han har desuden været fast vært på Champions League herhjemme i seks år.

Nu får den 51-årige journalist endnu en rolle, når han springer tilbage i kommentatorboksen for Nordic Entertainment Group, der står bag Viaplay og TV3 Sports kanaler. Her skal han være en del af deres Premier League-dækning.

- Jeg har verdens bedste job, men hvis jeg kan savne noget en gang imellem, så er det den særlige nerve, der er ved de store kampe. Det er fantastisk at stå i tv-studiet, men det at være ud til livekampe er noget helt særligt, fortæller Peter Grønborg til Ekstra Bladet.

- Da jeg fik denne mulighed, der brugte jeg ikke lang tid på at tænke over det, før jeg tænkte, at det kunne sgu være meget sjovt at prøve igen.

Peter Grønborg var sammen med Signe Vadgaard vært på Viaplays EM-dækning i sommer. Foto: Henning Hjorth
Peter Grønborg var sammen med Signe Vadgaard vært på Viaplays EM-dækning i sommer. Foto: Henning Hjorth
 

Annonce:

Øretævernes holdeplads
Senest Peter Grønborg kommenterede en kamp var et opgør mellem Valencia og Real Madrid tilbage i 2006. Peter Grønborg fortæller, at han er spændt på at vende tilbage til boksen - også selvom kritikken nogle gange kan være hård over for kommentatorerne. 

- Jeg ved jo godt, at det er øretævernes holdeplads at være kommentator, men det er det også at være vært. Så er der heldigvis også nogle, der synes, man er okay. Det er jo en del af jobbet, at der altid vil være nogle, der ikke vil bryde sig om dig, men det handler om at holde flest mulige tilfredse.

- Hvad er den største forskel på at skulle kommentere en kamp i 2006 og skulle kommentere en kamp i 2021?

- Det niveau af forberedelse, man kan gøre sig, er nok blevet hævet. Folks adgang til viden er blevet større. Der er jo podcasts om hvert eneste Premier League-hold. Det stiller store krav til forberedelsen.

Annonce:

- Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kommer til at vide mere om Liverpool end de mest inkarnerede Liverpool-fans. Der er ikke nok timer i døgnet til, at man kan sætte sig ind i alle holdene, men man skal være i sync, så der ikke er noget, der kommer bag på en, siger Peter Grønborg.

Peter Grønborgs første kamp tilbage i kommentatorboksen bliver 30. oktober, når Tottenham møder Manchester United i London. Her vil Grønborg have Michael Laudrup ved sin side som medkommentator.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen
Annonce:
Annonce:

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce: