Pierre-Emile Højbjerg er imponeret over sin nye manager

Pierre-Emile Højbjerg kæmper for mere spilletid i Southampton, end han fik i den seneste Premier League-sæson

Pierre-Emile Højbjerg glæder sig over den nye manager. Foto: All Over
Pierre-Emile Højbjerg glæder sig over den nye manager. Foto: All Over

Danske Pierre-Emile Højbjerg og Premier League-klubben Southampton har denne sommer fået Mauricio Pellegrino som ny manager.

På trods af at de kun har arbejdet sammen i kort tid, så har Højbjerg fået et godt indtryk af den nye mand i chefstolen, og han mener, at truppen nu arbejder hårdere efter argentinerens ankomst.

- Når der kommer et nyt ansigt og står for træningen, så sker der en reaktion. Alle (spillerne, red.) er oppe på tæerne, alle er skarpe, og alle er motiverede. De vil gerne gøre et godt indtryk, siger Højbjerg til Southamptons hjemmeside.

- Det er en naturlig menneskelig reaktion, men jeg vil også sige, at træningen har været god. Mit indtryk af træneren er positivt, så vi skal bare fortsætte. Hver dag skal vi komme lidt nærmere vores mål, og det er det, vi gør.

21-årige Højbjerg kom til Southampton sidste sommer. Sæsonen har ikke budt på så meget spilletid til danskeren, og han sad en del på bænken mod sæsonens afslutning.

Det har haft den konsekvens, at midtbanespilleren har mistet sin plads på det danske landshold.

Men han ser alligevel positivt på sin første sæson i Premier League, og han vil kæmpe for at få mere spilletid i klubben.

- Sidste sæson var en fantastisk oplevelse, og jeg nød det virkelig - på godt og ondt, siger Højbjerg.

- Vigtigst af alt lærte jeg noget og blev et bedre menneske og en bedre fodboldspiller, og det er det, man gerne vil som fodboldspiller.

Danskeren har spillet 35 kampe for Southampton. Klubben sluttede som nummer otte i den bedste engelske række i den seneste sæson.

Den nye manager i Southampton, Mauricio Pellegrino, kom til fra spanske Sevilla.

Er det Højbjergs redning? Klubben har ansat ny manager

Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Danskere i Premier League

Christian Eriksen, Tottenham
Han kom til klubben i sommeren 2013 og har siden udviklet sig som en markant profil i Premier League.

Kasper Schmeichel, Leicester
Han kom til klubben i sommeren 2011 og har siden vundet det engelske mesterskab i sommeren 2016.

Andreas Christensen, Chelsea
I sommeren 2015 underskrev han en femårig aftale, der samtidig betød en toårig lejeaftale i Borussia Mönchengladbach. Den er udløbet nu, hvor han er tilbage i Chelsea for at kæmpe for en plads på holdet.

Pierre Emile Højbjerg, Southampton
Sidste sommer blev han købt fri i Bayern München. Han fik 22 kampe i den første sæson, hvor han i flere perioder sad på bænken i længere perioder hen over foråret.

Jakob Haugaard, Stoke
Den tidligere FCM-keeper er tilbage i Stoke efter et lejeophold i Wigan, hvor han spillede otte kampe.

Jonas Lössl, Hudderfield
Han er havnet på et låneophold i den kommende sæson, hvor udsigten til spilletid i Mainz var minimal efter indkøbet af René Adler.

Philip Billing, Huddersfield
Den 21-årige midtbanespiller fik 24 kampe i sidste sæson, hvor holdet rykkede op fra Championship. Han har aftale til 2020.

Mathias 'Zanka' Jørgensen
FCK-forsvaren blev i juli solgt til Premier League-oprykkerne på en treårig kontrakt.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale