PL-klub suspenderer kontroversiel angriber

Gabriel Agbonlahor er sat uden for holdet i Aston Villa. Denne gang på grund af natteroderi efter nedrykning

Gabriel Agbonlahor til venstre er suspenderet (Foto: AP)
Gabriel Agbonlahor til venstre er suspenderet (Foto: AP)

Gabriel Agbonlahor er ikke synderligt populær i fodboldklubben Aston Villa.

Tirsdag blev den kontroversielle angriber igen suspenderet af den engelske klub, fordi han festede løs i Londons natteliv på dagen, hvor Aston Villa røg ud af Premier League i lørdags.

Britiske aviser kunne vise billeder af Agbonlahor, der fester og tager lattergas, og det vil klubben ikke tolerere.

- Aston Villa har i dag suspenderet Gabby Agbonlahor og iværksat en intern undersøgelse. Det skyldes påstande om hans adfærd i weekenden, skriver Aston Villa på klubbens hjemmeside.

Gabriel Agbonlahor til venstre er suspenderet (Foto: AP)
Gabriel Agbonlahor til venstre er suspenderet (Foto: AP)
 

Her understreger man også, at der ikke er yderligere kommentarer, før den interne undersøgelse er færdig.

Det er anden gang inden for kort tid, at Aston Villa suspenderer den 29-årige angriber.

I begyndelsen af april led Agbonlahor samme skæbne og blev suspenderet i 14 dage på grund af nogle uheldige handlinger på en ferierejse.

Angriberen har også tidligere i sæsonen været sat uden for holdet på grund af dårlig form.

Gabriel Agbonlahor er blot brugt 15 gange i denne sæson, og han er noteret for en enkelt scoring i Premier League.

Jores Okores klub rykkede ud af Premier League lørdag, da klubben tabte 0-1 på udebane til Manchester United.

Se også: Ronaldos og Mourinhos hemmelige PSG-møde afsløret

Se også: Ny Nicki Bille-scoring

Se også: Bundesliga-stjerne forlænger: Vil vinde ligaen

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere