PL-klubber afviser doping

Leicester, Arsenal og Chelsea tager alle afstand fra dopingbeskyldninger i avisen The Sunday Times søndag

Premier League-klubberne Arsenal, Chelsea og Leicester City afviste søndag de dopingbeskyldninger, der tidligere på dagen blev fremsat i avisen The Sunday Times.

Her hævder en britisk læge, at han har udskrevet forbudte, præstationsfremmende lægemidler til 150 sportsudøvere i verdenseliten på tværs af sportsgrene som fodbold, tennis, boksning, cricket og cykling.

Mark Bonar har angiveligt haft 150 sportsfolk i sin klinik. Anden sport Britisk minister vil have endevendt sag om dopinglæge

I den forbindelse med de tre klubber nævnt, da der angiveligt skulle være spillere fra klubberne blandt de 150 udøvere, som lægen Mark Bonar skulle have haft på kundelisten.

- Leicester City er ekstremt skuffede over, at The Sunday Times har offentliggjort udokumenterede påstande, der henviser til spillere fra klubber, herunder Leicester City, når de på eget udsagn, har manglende dokumentation til støtte for de påstande, lyder det blandt andet i en officiel udtalelse fra Premier Leagues tophold.

Ifølge Sunday Times har spillere fra flere PL-klubber, blandt andre Chelsea og Arsenal, angiveligt besøgt Mark Bonars klinik. (Foto: AP) Anden sport Britisk læge har dopet 150 stjerner: Jeg gør det ansvarsbevidst

Avisen nævner også, at Rob Brinded, der er tidligere fysisk træner i Chelsea, skulle have samarbejdet med Bonar, men det tager Chelsea afstand fra.

- Beskyldningerne i The Sunday Times imod os er falske og helt uden fundament. Chelsea har aldrig brugt ydelser fra Bonar og har ingen viden om, at nogen af vores spillere har været behandlet af ham eller har brugt ham. Vi tager dopingspørgsmålet i sport ekstremt seriøst og overholder alle antidopingregler, meddeler Chelsea.

Nogenlunde samme toner lyder fra Arsenal, som også tager afstand fra avisens oplysninger, som vedrører klubben, og Arsenal fastslår, at ingen af klubbens spillere nogensinde har er taget i en dopingtest.

Spillere fra både Chelsea og Leicester er angiveligt på Mark Bonars kundeliste. Der er ingen konkrete mistanker mod Loic Remy og Christian Fuchs, der optræder på dette billede. (Foto: Zuma) Anden sport Afsløret af skjult kamera: Dopede 150 sports-stjerner

2 kommentarer
Vis kommentarer