PL-legende blev drillet på nettet: Nu tordner han mod storklubben

Man skal ikke joke med Arsenal-målmanden Petr Cech. Det har tyske Bayer Leverkusen i hvert fald erfaret

Arsenals målmand Petr Cech er stærkt utilfreds med en tysk storklub. Foto: AP/Tim Ireland
Arsenals målmand Petr Cech er stærkt utilfreds med en tysk storklub. Foto: AP/Tim Ireland

Som målmand skal man kunne tåle en smule drillerier, hvis man kommer ud i nogle uheldige situationer.

Bare spørg Liverpools Loris Karius, havd han måtte stå model til, efter han fik århundredes mest uheldige hovedrolle under  sidste sæsons Champions League-finale.

Men det er dog ikke alle, som finder selv mindre drillerier sjove. Karius' kollega i Arsenal Petr Cech kunne i hvert fald ikke se det sjove i, at den tyske Bundesliga-klub forsøgte at være morsom på tjekkens bekostning.

Tæt på selvmål
Baggrunden for drilleriet skal findes i weekendens storkamp mellem Arsenal og Manchester City i Premier League. I midten af første halvleg ved stillingen 0-1 kom Arsenal-målmanden nemlig i store vanskeligheder.

Den 36-årige veteran har aldrig været kendt for sine evner med fødderne, og netop de manglende evner med den runde kugle gav han en smagsprøve på efter 22 minutters spil, da han modtog en tilbagelægning i feltet.

I stedet for at sende bolden ud mod højre back Hector Bellerin, var Cech centimeter fra at sparke den ind i eget net. Heldigvis for den tjekkiske landsholdsmålmand sneg bolden sig lige akkurat forbi stolpen, men I Leverkusen gik episoden dog ikke ubemærket hen.

I et tweet skriver den tyske klub nemlig en sjov reference til deres tidligere målmand, Bernd Leno, der i denne sæson sidder på bænken hos London-klubben.

'Vi kender måske en fyr', lød det humoristisk fra Leverkusen-lejren.

Det tweet faldt dog Petr Cech for brystet. I et direkte svar kritiserer han i skarpe vendinger den tyske storklubs forsøg på at drille ham.

'Arsenal deler vigtige værdier, som gør os til en stor klub ikke kun inden for fodbold. Fair konkurrence, professionalisme og sportsmandsskab er de største, som du lærer unge fodboldspillere. Det er sørgeligt at se, hvordan andre klubber ikke deler de samme værdier, Bayer Leverkusen'. 

Læs hele Twitterkrigen herunder.

Leverkusen undskylder
På Twitter mener en del brugere, at Arsenal-målmanden med en stor fortid i konkurrenterne fra Chelsea tager tingene alt for personligt. Hos tyskerne er man også efterfølgende blevet usikker på, om man såret den gode Cechs følelser, og derfor har klubben været ude med en undskyldning til Cech.

'Hej Peter. Det ser ud til, at vores joke om at se Leno, vores tidligere spiller, i aktion, er blevet taget lidt for hårdt/personligt i forhold til, hvad der var meningen. Det var kun en smule sjov. Vi er alle for de værdier, som du nævner, og vi ønsker dig og din store klub alt det bedste. Lækker redning i din en-mod-en med Aguero', lyder svaret fra Leverkusen.

Det svar ser ud til at have kølet Petr Cech en smule ned. Han har i hvert fald ikke været ude med flere vredesudbrud på Twitter sidenhen.

Se også: Manchester City banker Arsenal i Unai Emerys debut

Perez er fortid i Arsenal. Foto: All over press. Premier League - 9. aug. 2018 - kl. 11:59 West Ham køber spansk angriber i Arsenal

10 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere